Caféer på Frederiksberg
En af de lokale caféer på Frederiksberg serverer gerne en god brunch eller frokost. Skal du mødes med en god ven til en kop kaffe? Så besøg en af de lokale caféer på Frederiksberg. Mange caféer tilbyder, ud over friskbrygget kaffe og te, god brunch og lækre frokoster som nydes i hyggelige omgivelser. Caféer tilbyder typisk mange spændende retter som eksempelvis salater, sandwiches, burgere og pastaretter
Caféer på Frederiksberg:
FUNDER
Frederiksberg Runddel 3A
2000 Frederiksberg C
Tlf.: +45 38 34 39 20
Produkter: Morgenmad, Brunch, Frokost, Sandwich, Salater
Caféerne på Frederiksberg tilbyder blandt andet:
FUNDER tilbyder:
FUNDER er stiftet og ejet af Jes Funder-Mikkelsen, der tidligere har stået bag Stereobar, og desuden var med til at starte og drive Imbiss på Vesterbro og Hacienda i Ørstedparken. Det pulserende natteliv er med FUNDER blevet skiftet ud med kaffe og sandwich i høj kvalitet til kvarterets beboere, erhvervsdrivende samt forbipasserende, alt serveret i en altid karakteristisk og behagelig atmosfære.
FUNDERs sandwiches er baseret på friske råvarer og hjemmebagte, grove rugbrødsboller eller klassiske, hjemmebagte italienske boller.
Sandwichene fås med kyllingefilet, italiensk salami og ost, mozzarella og avokado samt hjemmelavet chilimayonaise eller ruculapesto og grønt fyld.
Kaffen laves på håndsorterede og friskristede bønner, og bliver brygget på en Lamarzocco espressomaskine med to varmtvandsbeholdere, der sørger for, at kaffen altid har den rette temperatur.
FUNDER serverer desuden smoothies, og tilbyder alt som takeaway. Gratis trådløst net er altid en mulighed, hvis du får brug for det. Vin, vand, champagne, juices og øl er også en del af menukortet.
Nyttige links inden for Caféer:
Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC)
Nøgleordet er frihed
Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, tilbyder medlemskab for alle restauranter, cafeer, barer, diskoteker og overnatningssteder m.m. i Danmark.
Branchefællesskabet, der tæller ca. 1.500 medlemsvirksomheder, sætter restauratørernes frihed i højsædet. DRC er altså ikke en arbejdsgiverforening i traditionel forstand, da foreningen fx ikke på sine medlemmers vegne har indgået overenskomst med et fagforbund
se mere på www.d-r-c.dk
Ny international anerkendelse af smørrebrødet
Betydningsfuld international guide kårer smørrebrød som nummer 6 blandt 500 specialiteter verden over, og en Michelinstjerne er snart sandsynlig, mener ekspert, som er aktuel med en ny bog om den etniske specialitet
Men det ved vi danskere jo godt. For er der én slags mad, der binder os sammen, så er det smørrebrødet, der i århundreder var en tarvelig spise, men som i 1800-tallet blev ophøjet til en luksuriøs kulinarisk specialitet, der opnåede verdensberømmelse. Ganske vist gik det af mode i 1970'erne, men 30 år senere, i kølvandet på Det nye nordiske køkken, blomstrede den gamle tradition op, og indenfor de sidste par år har nye restauranter ført smørrebrødet op i de højeste gastronomiske luftlag.
Hvor de fleste smørrebrødsrestauranter førhen var ret ens, er der nu tale om store indbyrdes forskelle og stilarter. Det har Danmarks førende smørrebrødsskribent skrevet en ny bog om, han hedder Ole Troelsø, og er gastronomiredaktør på Børsen, hvor han har skrevet flere end 700 tosiders anmeldelser med hovedvægten lagt på højgastronomi.
Men han interesserer sig lige så meget for smørrebrød som højgastronomi, og vurderer, at de genrer nu har mødtes, og at der i dag findes smørrebrødsrestauranter, som opfylder Michelinguidens kriterier for tildeling af en stjerne.
I bogen behandler han branchens forskellige genrer fra traditionelt til avantgardistisk med portrætter af de vigtigste personligheder, besøg på restauranterne med reportage fra køkkenerne hvor smørrebrødet skæres, som det hed i gamle dage. Og netop de tidlige dage tages også under kærlig behandling i bogen, der har et uddybende historisk afsnit som rækker helt tilbage til vikingetiden. Sidst men ikke mindst giver restauranterne nogle af deres hemmeligheder fra sig i afsnittet med opskrifter.
Bogen lanceres lørdag den 1. september kl. på Israels Plads i København, hvor 500 gæster er inviteret til smagsprøver i samarbejde med Copenhagen Cooking & Food Festival.
'Danmarks bedste smørrebrød´ er indbundet, 255 sider, koster 295 kr. og er udgivet på Forlaget Lucullus. Forfatteren er Ole Troelsø, gastronomiredaktør på Børsen, hvor han har skrevet siden 1997. Troelsø har smørrebrød som hobby, og i 2012 udgav han sin første bog om emnet, Smørrebrød i Danmark, ligesom han i 2014 skrev Smørrebrødsguiden og den engelske version Insiders guide to smørrebrød. Han kan kontaktes på ole@troelso.com eller tlf. 7242 5224
Genopdag de lækre varme drikke sammen med Adam Engel
I den nye bog 'TODDY PUNCH' fører Adam Engel an på en tur ind i gløggens historie og serverer varme drikke ude i naturen
Efteråret og vinteren er ofte kold og grå. Forkølelserne melder deres ankomst. Halsen gør ondt og trænger til varme drikke. Og her i de mørke og kolde måneder kommer kogemanden Adam Engel os alle til undsætning og rækker os en kop med varme og smag. TODDY PUNCH er et opslagsværk over alle de spændende varme drikke, der findes i verden: En sjælevarmer lavet på æblemost, tilsat havtorn og peber. Eggnog punch med rom, æg og fløde. Eller hvad med en mexicansk champurrado? Jo, de varme drikke er langt mere end kaffe, te og kakao.
Alle opskrifterne indledes med fortællingen om drikkens oprindelse og derefter følger en pædagogisk fremgangsmåden. Adam Engel fortæller også om den traditionelle gløgg, som vi har adopteret fra Sverige. Flere af opskrifterne indeholder alkohol, men slet ikke dem alle, så alle kan være med og drikke sig til varmen.
Adam Engel står også bag bogen: 'Vild saft', og han opfordrer os til at tage ud i naturen og finde de råvarer, som er tilgængelige derude. Når de varme drikke skal nydes, så kan det dog være nok at gå ud til fryseren og finde de bær, der er blevet samlet ind tidligere på året.
Med udgivelsen 'Toddy Punch' er der garanti for hyggelige og smagfulde stunder med venner og familie.
Vafler er vidunderlige til alle dagens måltider
Vafler er en skøn dessert, som for mange er forbundet med samvær og hygge. Vafler har dog potentiale til at være meget mere end det
I kogebogen "Vidunderlige vafler" fortolkes den klassiske dessert på en ny måde, og de søde dessertopskrifter får selskab af grønne, sunde og velsmagende retter, hvor madvaflen, den salte pendant til den søde hyggesnack, er midtpunkt for mange lækre opskrifter.
Vafler har et potentiale, som er langt større end det at være en hyggelig dessertspise. Camilla Stemann Jensen står bag "Vidunderlige vafler", som indeholder over 75 opskrifter, hvor vaflen er omdrejningspunktet.
"Det er en bog, hvor vaner og tankegange bliver vendt på hovedet. Hvor de klassiske vafler, som vi kender dem, ikke er gået af mode. De har bare fået selskab af deres salte pendant: madvaflen. Den soulmate, de ikke vidste fandtes, som fuldender deres eksistensberettigelse og cementerer, at vafler ikke blot er en dessert eller weekendmorgenmad. Vafler kan blive en stor del af et måltid – både morgen, middag og aften!"
ET SUNDERE ALTERNATIV
Madvaflen er ikke bare en sjov idé eller en ny trend, det er også en yderst sund spise, som kan blive en erstatning for hvidt brød og andre slags bagværk. I mange af opskrifterne er vaflen en erstatning for f.eks. sandwichbrød, pizzabunde eller burgerboller. Et udsnit af opskrifterne viser vaflens alsidighed, når den bruges som et sundere alternativ. Det kan være som vaffelpita med tunsalat, bánh mì-vafler med spicy fiskefrikadeller eller vaffelenchiladas med guacamole.
Vafler behøver ikke så store mængder mel, som vi kender fra det klassiske hvide brød, for at kunne hænge sammen. Hvis man er allergisk eller bare vil spise mindre hvede, så er vafler yderst velegnet som et velsmagende alternativ. "Madvafler har for mig været en øjenåbner af de helt store. De har ændret min livsstil og vist sig at være en nøgleingrediens til både sundere, grønnere og bedre mad," siger Camilla Stemann Jensen.
ALLE RESTER KAN TRYLLES OM TIL VAFLER
Vafler er ikke bare et sundt alternativ til det hvide brød, de kan også bidrage til at mindske madspild. "I bogen vil du se en masse eksempler på trylleri med rester, som spænder bredt; lige fra overskydende nudler fra en wokret til det kedelige halve blomkålshoved, som ligger nederst i køleskabet og leger umulig. Hvorfor ikke forvandle det til en frisk ramenburger eller en smagfuld pizza?" siger Camilla Stemann Jensen. Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvad vafler kan bruges til. Du kan altid bruge de resterende grøntsager eller rester i dit køleskab til en ny, smagfuld vaffelopskrift. Det er derfor vafler er så vidunderlige.
OM FORFATTEREN
Camilla Stemann Jensen er en passioneret blogger, vaffelelsker og trendspotter samt selvstændig oplægsholder og kommunikations- og medierådgiver. Hun er kendt fra bloggen Copenhagen By Me, hvor hun ofte deler inspirerende opskrifter med sine følgere.