Hvis du har brug for juridisk rådgivning eller hjælp til retssager, kan du med fordel tage kontakt til din lokale advokat i Frederiksberg. Advokaterne i Frederiksberg kan blandt andet hjælpe dig i forbindelse med ansættelser, byggesager, salg og køb af boliger, udlejning, lånedokumenter, personskadeerstatninger, testamenter, dødsboer, straffesager, ægteskaber, separation, skilsmisser og skattesager

Advokater på Frederiksberg:

Rialtoadvokater

Falkoner Alle 1
2000 Frederiksberg
Tlf.: 3838 0830
E-mail: adv@rialtoadvokater.dk

www.rialtoadvokater.dk

Ydelser: Arbejde og ansættelse, Ægtepagt og særeje, Fast ejendom og byggeri, Mediation, Testamente og arv

Cand.Jur. Karsten Kornerup Jensen
Vesterbrogade 179 4 tv
1800 Frederiksberg C
33323106

Advokatfirmaet Martinelli I/S
Alhambravej 7
1826 Frederiksberg C
33477913

Schwarz-Hansen Advokatfirma V/ Christian Schwarz-Hansen
Hollændervej 14 3 tv
1855 Frederiksberg C
25171133

Advokat Anne-Helene Bagenkop
Christian Winthers Vej 16
1860 Frederiksberg C
33313370

Advokatfirma Siboni V/ Tage Siboni
Kastanievej 5
1876 Frederiksberg C
33243570

Advokat Lisbeth Brink
Forhåbningsholms Alle 19 4 tv
1904 Frederiksberg C
33317741

Andelsbo V/ Hanne Menne Og Nina Pagh
Dronning Olgas Vej 37A
2000 Frederiksberg
38161125

Dansk Advokat Inkasso af 1/8 1999 ApS
Falkoner Alle 1 5
2000 Frederiksberg
44641513

Advokat Pia Deleuran
Peter Bangs Vej 59
2000 Frederiksberg
38881111

Adv Erik Dreves Andersen
Oscar Ellingers Vej 7 st
2000 Frederiksberg
33112308

Advokat Henrik Dupont Jørgensen
Grøndalsvej 64
2000 Frederiksberg
33150800

Advokatfirmaet Ib Ulstrup
Howitzvej 61 3 th
2000 Frederiksberg
86225500

Advokatfirmaet Vestmar & Thorborg I/S Frederiksberg Afd.
Bernhard Bangs Alle 39
2000 Frederiksberg
36350250

Advokaterne på Frederiksberg tilbyder blandt andet:

Rialtoadvokater tilbyder:

Advokatfirmaet beskæftiger sig overvejende med alle områder, der berører fast ejendom, herunder ejendomshandler, boligrådgivning, entrepriseret, administration af fast ejendom, byggesager, boligretssager m.m.

Advokatfirmaet har indgående indsigt i foreningsret og anvendes i stort omfang som mødeledere ved repræsentantskabsmøder og generalforsamlinger.

Herudover beskæftiger advokatfirmaet sig med rådgivning indenfor familie-, arve- og dødsboret, herunder udarbejdelse af testamenter, ægtepagter, dødsbobehandling m.m.

Tillige andre områder som f.eks. kreditorforfølgning har vi bred erfaring indenfor.

Vi fører en del retssager af forskellig karakter, og er derfor procedurevante.
Rialtoadvokater anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting. 

Nyttige links inden for advokater:

Danske Advokater:
Danske Advokater repræsenterer ca. 74 pct. af alle advokater og advokatfuldmægtige i danske advokatvirksomheder. Den danske advokatbranche består af ca. 1.800 advokatvirksomheder. Heraf repræsenterer Danske Advokater 745 virksomheder. I medlemsvirksomhederne er der ca. 3.400 advokater og ca. 600 advokatfuldmægtige

se mere på www.danskeadvokater.dk

En del usikkerhed, når kommende boligejere handler bolig uden juridisk rådgivning. Ikke desto mindre køber mange danskere drømmeboligen på baggrund af utilstrækkelig rådgivning fra aktører, der i sidste ende ønsker at tjene penge på handlen

Boligkøbere kender ikke til alliancerne mellem de store aktører på boligmarkedet, og derfor ender de ofte med at bruge langt flere penge end nødvendigt. Bankens formål burde være finansiel rådgivning, men ofte følger der en hel pakke af ekstratilbud med; køberrådgivning, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og specifikke ejendomsmæglere. Det lyder alt sammen godt, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning for køberen.

Uetisk rådgivning koster køberen penge
Som køber er det let at blive forblændet af bankens gode råd, men i virkeligheden er det nødvendigt at holde tungen lige i munden. Bankrådgiveren er nemlig først og fremmest sælger; en sælger der modtager provision for at henvise nye kunder til samarbejdende leverandører. Udgangspunktet er altså mersalg og ekstra indtjening, og ikke som det burde være: Den enkelte boligkøbers behov for en optimal løsning.

En uafhængig rådgiver stiller sig kritisk
Seriøs køberrådgivning kræver, at rådgiveren udelukkende har købers interesser og økonomiske vilkår for øje - og den type rådgivning får man kun, hvis personen er uafhængig af provisionsgivende alliancer. Det er en autoriseret BOLIGadvokat, og han eller hun er ikke bange for at stille kritiske spørgsmål til hverken bankrådgiveren, mægler eller forsikringskonsulenten - i sidste ende handler det nemlig om at få de mest attraktive forslag på bordet; set med køberens øjne.

Undgå negative overraskelser i bolighandlen
Én ting er den praktiske rådgivning i forbindelse lånefinansiering, renteudgifter, kurssikring og forsikringer, en anden ting er selve drømmeboligen. Her er juridisk rådgivning mindst lige så vigtigt. Boligadvokaten gennemgår alle sagens aspekter - fra anbefaling af byggesagkyndig til gennemgang af boligen, og gennemgang af 3-500 sider. Alle forhold påpeges og nedskrives, og advokaten varetager kommunikationen med både bank og sælger, så købet af drømmeboligen rent faktisk bliver en drøm - uden negative overraskelser.

Påsken er højsæson for fremvisninger af sommerhuse, men pas på, at ”følelserne ikke sætter fornuften ud af spil”, lyder rådet fra Danske BOLIGadvokater

Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der får forældremyndigheden over dine børn, hvis du går bort før de er fyldt 18 år

Som udgangspunkt vil forældremyndigheden blive tillagt den anden biologiske forælder, hvis denne er i live. Vil du selv have indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden, bør du derfor oprette et børnetestamente.

Har du børn under 18 år, vil du helt sikkert gerne give dem de bedste muligheder for en tryg opvækst. Med et børnetestamente får du indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du afgår ved døden, før børnene er fyldt 18 år.

For myndighederne er tilkendegivelsen i et børnetestamente ikke bindende, men alene vejledende. Myndighederne vil dog følge dine ønsker - medmindre forholdene konkret taler imod. Det er derfor en god idé at lave et børnetestamente, hvis du har børn under 18 år.

Hvad er et børnetestamente?
Et børnetestamente er en tilkendegivelse om, hvem du ønsker skal have forældremyndigheden over dine børn, hvis du dør, før børnene er fyldt 18 år.

Tilkendegivelsen i børnetestamentet kan lyde på, at forældremyndigheden skal tildeles enten en enkeltperson eller et par i forening, som børnene har et sikkert og tæt forhold til, og som kan sikre dem en tryg opvækst i velkendte rammer.

Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der skal have tildelt forældremyndigheden, hvis børn under 18 år bliver forældreløse. Selvom et børnetestamente ikke er juridisk bindende, vil dets indhold indgå i Statsforvaltningens konkrete vurdering af, hvad der er barnets bedste og ofte følge dine ønsker i børnetestamentet.

Det vil være en fordel, hvis Statsforvaltningen forstår baggrunden for dine ønsker, og det er derfor vigtigt, hvis du i børnetestamentet har begrundet, hvorfor det netop er, at du mener, at den eller de navngivne personer vil være bedst egnet til at tage sig af børnene, hvis det utænkelige skulle ske, og du dør, inden dine børn er fyldt 18 år.

Hvem kan oprette et børnetestamente?
Du kan oprette et børnetestamente, hvis du har forældremyndigheden alene og ønsker at have indflydelse på, hvem der skal have forældremyndigheden over børnene, også hvis du ikke ønsker, at børnenes anden biologiske forælder skal have tildelt forældremyndigheden, hvis du dør, før børnene er fyldt 18 år.

Deler du forældremyndigheden med den anden biologiske forælder, kan I sammen oprette et børnetestamente, hvis I er enige om, hvem I ønsker, der skal have forældremyndigheden, hvis I begge dør, før børnene er fyldt 18 år.

Hvad sker der, hvis jeg ikke laver et børnetestamente?
Det er Statsforvaltningen, der afgør, hvem der skal have tildelt forældremyndigheden. Udgangspunktet er, at forældremyndigheden vil blive tillagt den anden biologiske forælder. Det vil ofte også være det naturlige valg.

Der kan være konkrete forhold, der gør, at det ikke er den anden biologiske forælder, der er den bedst egnede. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis den anden forælder kun har haft meget begrænset eller ingen kontakt med børnene, har helbredsmæssige eller sociale udfordringer. Det kan også ske, at der er flere personer, der ansøger om forældremyndigheden.

Statsforvaltningen vil i de tilfælde undersøge blandt familie og nære venner, hvem der vil og er bedst egnet til at varetage forældremyndigheden over børnene.

Dom om børnetestamente

Landsretten afgjorde ved dom (TFA 2015.520), at forældremyndigheden over en 5-årig pige efter moderens død skulle tillægges mormor i overensstemmelse med børnetestamente og ikke pigens biologiske far.

Moderen havde oprettet børnetestamente og deri angivet, at det var hendes udtrykkelige ønske, at forældremyndigheden over pigen blev tillagt mormor. Ved moderens død ønskede faderen sig også tillagt forældremyndigheden over pigen.

Børnetestamentet kom dermed til blandt flere forhold at indgå i den konkrete vurdering af, hvem pigen var mest knyttet til af sin mormor og far. Af andre forhold indgik, at pigen af en børnesagkyndig var vurderet mest sikkert og tæt tilknyttet til sin mormor, som pigen havde boet hos siden moderens død, og at pigens netværk var koncentreret omkring hendes børnehave samt familie og venner på sin afdøde mors side.

Det blev ikke tillagt betydning, at mormor var fyldt 60 år på domsafsigelsestids-punktet.

Hvordan opretter jeg et børnetestamente?
Der er ikke noget juridiske krav til, hvordan et børnetestamente skal se ud eller oprettes. Det kan laves enten som et selvstændigt dokument, eller indgå i et almindeligt testamente. Børnetestamentet bør ud over dine ønsker indeholde en dato og din underskrift.

Det en god idé at fortælle personen, som er indsat i børnetestamentet, hvor det originale dokument befinder sig og give personen en kopi, så han eller hun kan aflevere det til Statsforvaltningen ved et eventuelt dødsfald.

Hos Ret&Råd anbefaler vi imidlertid, at du opretter og underskriver børnetestamentet for en Notar. Fordelen ved at oprette børnetestamentet for en Notar er, at det efter at være underskrevet bliver opbevaret i et centralt arkiv og automatisk kommer frem ved din død. Det sikrer, at Statsforvaltningen får kendskab til dine ønsker.

Forældrekøb er højaktuelt i denne tid, hvor mange nye studerende skal gøre klar til at flytte til storbyerne og dermed netop nu leder efter et sted at bo

Et forældrekøb kan være en god investering, men det har nogle skattemæssige konsekvenser, som er værd at kende til. Dem gennemgår Ret&Råds boligrådgiver Inge Lindeer her.

Et forældrekøb kan være en god investering - særligt hvis du vil hjælpe dit barn med tag over hovedet i studietiden, men selvfølgelig også af andre årsager.

Et forældrekøb betyder, at du køber en bolig som du efterfølgende udlejer til dit barn på en skriftlig lejekontrakt. Der er dog en del skattemæssige konsekvenser, som du skal være opmærksom på og i et vist omgang tage stilling til i forbindelse med et køb.

Forældrekøb af ejerlejlighed eller hus
Når du udlejer en bolig, betragtes det som udgangspunkt som erhvervsmæssig virksomhed, og du skal betale skat af "netto" huslejeindtægten. Det vil sige, at der skal udarbejdes et regnskab, hvor huslejeindtægten minus de udgifter der er afholdt til f.eks. en ejerforenings ordinære drift, til ejendomsskat, vedligeholdelse, regnskab m.v. fremgår.

Ulemper ved forældrekøb:

• Når du udlejer til nærtbeslægtede som for eksempel dit barn, skal du altid betale skat af et beløb, der svarer til markedslejen. Markedslejen er den husleje, du kan kræve, hvis du udlejer efter lejelovgivningens almindelige regler til en ikke nærtstående person. Er den aftalte husleje mindre end markedslejen, skal du altså stadig betale skat af markedslejen

• Forskellen mellem markedslejen og den betalte leje vil blive betragtet som en gave, som dit barn skal betale afgift af, hvis det overstiger de fastsatte beløbsgrænser

• En evt. avance/fortjeneste ved et salg skal beskattes, hvis kun barnet har boet i lejligheden.

Fordele ved forældrekøb:

• Du skal ikke betale ejendomsværdiskat.

• Dit barn kan som lejer modtage boligstøtte på almindelige vilkår. Der er mulighed for at søge boligstøtte på op til 15 pct. af huslejen ekskl. forbrug. Et krav er, at der foreligger en gyldig lejekontrakt mellem forældre og barn

• Dit barn kan fremleje et værelse, hvis lejligheden er stor nok

• Hvis du som forælder selv flytter ind i boligen og efterfølgende sælger den, bliver du ikke beskattet af fortjenesten (Der er dog visse krav der skal være opfyldt for at der kan opnås skattefrihed)

• Du kan sælge boligen til barnet, som efter at have boet der som ejer, kan sælge lejligheden uden at blive beskattet af fortjenesten. Når du som forælder sælger til dit eget barn, har du lov til at sælge til 15 procent under den offentlige ejendomsvurdering.

Regnskabsmetode ved forældrekøb
Som forældrekøber bliver du som nævnt beskattet af huslejeindtægten minus de udgifter, du har afholdt til f.eks. en ejerforenings ordinære drift, til ejendomsskat, vedligeholdelse, regnskab m.v.

Overskuddet er skattepligtig indkomst og resultatet kan som udgangspunkt beskattes efter 3 modeller:
• Efter Personskattelovens bestemmelser
• Efter Kapitalafkastordningen
• Efter Virksomhedsskatteordningen/Virksomhedsordningen.

Virksomhedsordningen er som hovedregel den mest attraktive model. Det skyldes bl.a., at du får fradrag for rente- og bidragsomkostninger direkte i virksomhedens indkomst. I de to andre ordninger får du kun fradrag for renter og bidrag som negativ kapitalindkomst, hvilket ofte indebærer ca. halv så stor skattebesparelse i forhold til, at man i virksomhedsordningen får lov at modregne direkte i virksomhedsindkomsten.

Underskud fra udlejningen kan blot modregnes i din eller i din ægtefælles øvrige skattepligtige indkomst.

Virksomhedsordningen er kompliceret og der er regnskabsmæssige krav der skal opfyldes. Det kan derfor anbefales at kontakte en revisor, før der træffes beslutning om regnskabsmetode.

Forældrekøb af en andelsbolig
Ønsker du at købe en andelsbolig som forældrekøb, er situationen en ganske anden end ved ejerboliger.

Udlejning af andelsboliger anses skattemæssigt ikke som værende erhvervsmæssig udlejning, hvorfor man ikke kan anvende virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Begrundelsen for at andelsboliger ikke betragtes som erhvervsmæssig udlejning er, at man som ejer af en andelsbolig ikke er ejer af selve ejendommen, men alene en andel, da det jo er andelsforeningen der ejer selve ejendommen.

I skattemæssig sammenhæng er man derfor som andelsboligejer dårligere stillet end som ejer af en ejerlejlighed, idet man ikke har samme fradragsmuligheder.

Man skal endvidere være særligt opmærksom på, at visse andelsboligforeninger ikke tillader, at man udlejer/fremlejer sin andelsbolig over længere tid.

Mange tror, at det er i ægteskabet, at partnerens gæld udgør en risiko for privatøkonomien

Men faktisk er det i en helt anden situation, at gælden kan ramme hårdt – nemlig i tilfælde af skilsmisse. Her fortæller advokat Karen Gøtzsche fra Advodan, hvordan du undgår at betale dyrt for din partners gæld.

"Det er en udbredt misforståelse, at ægteskabets såkaldte formuefællesskab betyder, at man hæfter for hinandens gæld, hvis kreditorerne banker på. Det er kun, hvis man sammen har stiftet gæld og begge skrevet under, at både manden og kvinden hæfter", siger advokat Karen Gøtzsche fra Advodan Lolland-Falster og fortsætter:

"Ægtefællens gæld får til gengæld en stor betydning, hvis kærligheden ender i skilsmisse. Så skal der nemlig ske et såkaldt ægtefælleskifte, hvor alle aktiver og passiver gøres op og deles, og fx kvinden kan ende med at skulle aflevere mere til sin eksmand, end han skal aflevere til hende".

Læs her, hvilke forholdsregler du kan tage, så du ikke ender i en lignende situation.

Opgørelsen er skæv
For at illustrere problematikken giver advokat Karen Gøtzsche følgende eksempel:

"Ane og Jacob skal skilles, og i deres ægteskab har de haft formuefællesskab og sammen købt hus, bil og sommerhus. Jacob har dog også en gammel studiegæld fra tidligere. Princippet om ligedeling betyder, at Ane og Jacob skal lave hver sin opgørelse, hvor hver persons passiver trækkes fra aktiverne, og herefter skal halvdelen af overskuddet afleveres til den anden".

Hun fortsætter:

"Lad os konkret sige, at hver person har 500.000 kr. i aktiver, når alle værdier er gjort op. Ane har ingen gæld og skal derfor aflevere 250.000 kr. til Jacob. Hans studiegæld på 200.000 kr. skal derimod trækkes fra hans aktiver, inden han giver halvdelen til Ane – dvs. han skal give 150.000 kr. til Ane. Dermed kan Jacob gå ud af ægteskabet med 600.000 kr., når boet er gjort op, mens Ane kun får 400.000 kr., selvom hun ikke har været med til at stifte studiegælden. Jacob hæfter dog stadig alene for sin studiegæld".

Opret en ægtepagt.
Selvom det først er i en skilsmisse, at problemet opstår, kan du ifølge advokaten faktisk tage dine forholdsregler langt tidligere for at undgå en lignende situation.

"Selvom det kan virke meget uromantisk, er det allerede inden brylluppet, at man skal tage emnet skilsmisse og økonomi op. Konkret kan man i fællesskab oprette en ægtepagt, hvor man fx gør kvindens eksisterende formue eller en bestemt andel af friværdien i huset til særeje for hende, hvis manden går ind i ægteskabet med en tidligere gæld. Ved en skilsmisse bliver kvindens særeje som angivet i ægtepagten nemlig holdt ude af regnestykket, og så vil mandens eventuelle gæld ikke give en økonomisk skævhed for kvinden", siger Karen Gøtzsche.

Fakta – skilsmisse og økonomi:

• Når man bliver gift, indgår man i et såkaldt formuefællesskab med hinanden.
• Man råder ikke over eller hæfter for hinandens værdier eller gæld under ægteskabet, men i en eventuel skilsmisse indgår begge parters aktiver og passiver i bodelingsregnestykket.
• Hvis man kan blive enige, må man dele boet, som man vil. Er der uenighed, skal man følge reglerne om ligedeling.
• Ligedeling betyder ikke, at man lægger alt i én pulje og deler midt over.
• Tværtimod skal hver part først opgøre det overskud eller underskud, der er tilbage, når ens passiver (fx gæld) er trukket fra ens aktiver (fx ens andel af husets værdi). Herefter skal man så at sige aflevere halvdelen af sit overskud til den anden.