Disse serier lokker seere til streamingtjenester
Flere streamingtjenester synes at have fundet den ultimative opskrift på succes. I hvert fald er vi de seneste år blevet præsenteret for en række gribende serier, og disse serier har i høj grad fået os til at beholde vores abonnement hos streamingtjenesterne.
Her får du en lille introduktion til nogle af de serier, vi bare ikke kan få nok af herhjemme og i udlandet.
Netflix lokker med dygtig kvindelig skakspiller
Meget tyder på, at vi lader os fascinere, når dygtige kvinder mestrer discipliner, som primært er domineret af mænd. I hvert fald er der mange, der har fulgt intenst med i serien ‘Queen’s Gambit’ på Netflix. I denne serie følger vi den unge, dygtige og kvindelige skakspiller Beth Harmon, som for alvor formår at give mænd kamp til stregen ved skakbordene. Seriens spændende handling har tryllebundet seerne i en sådan grad, at seertallet røg op på hele 62 millioner i løbet af seriens første 28 dage. Det er ret imponerende!
Der har været mange bud på, hvorfor ‘Queen’s Gambit’ er blevet så populær. På mange måder skriver serien sig ind i en moderne tendens, hvor flere promoverer kvinder i mandsdominerede discipliner, som blandt andet skak og poker. Både skak og poker er blevet utroligt populære i de seneste år og især poker har opnået stor popularitet på nettet. Der findes både online turneringer og turneringer rundt omkring i verden, ligesom der nu også er en hel del professionelle pokerspillere – både mandlige og kvindelige. En af dem, som har promoveret kvinder i denne type discipliner, er multitalentet Jennifer Shahade, der både er skakmester og professionel pokerspiller, og med forbilleder som Beth Harmon og Jennifer Shahade gøres det langt mere normalt for kvinder at finde vej til fag og discipliner domineret af mænd, og dette synes at være noget, der vækker vores interesse på både skærmen og i virkelighedens verden.
HBO tryllebinder verden med vikingefortællinger
Kampklare og bredskuldrede mænd med langt hår og stor skægvækst i fuld færd med at erobre og beskytte deres territorier. Det er noget, der rykker og for alvor formår at samle os om skærmen hjemme i stuerne. HBO har uden tvivl haft gjort et kup med serien ‘Vikings’, der består af hele seks sæsoner. Og det er langt fra kun herhjemme i Danmark, at vi er vilde med at følge vikingerne på nye togter. Da serien havde premiere i USA, fulgte hele 6,2 millioner med under første afsnit.
Det er måske ikke så underligt endda, at vi lader os fascinere af vikinger i de nordlige lande. Det krigeriske folkefærd udgør trods alt en stor del af vores historie. Det interessante er, at også resten af verden synes at have taget serien til sig - og det i stor stil. Når serien er blevet så populær, hænger det i høj grad sammen med, at den arbejder på en række barometre. ‘Vikings’ er både realistisk, smuk og voldsom - og så giver den os et smaddergodt indblik i historien. De ting lagt sammen, synes at have fanget os - og det ikke blot herhjemme, men også mange andre steder i verden.
DR imponerer med drama og krimi på en og samme tid
Gode danske serier kan bare noget helt særligt. En af de danske serier, der virkelig har fanget os de seneste år, er serien ‘Bedrag’, som kan ses via DR TV. I denne serie følger vi i hælene på et par skarpe efterforskere, der er i fuld færd med at opklare bedrageri på højeste plan. Det gør serien samtidig med, at den behandler og dækker mere basale problemer og familiemønstre. Denne dramaserie med krimielementer kom på gaden i 2016 og består i dag af i alt tre sæsoner.
Selvom vi fortsat er glade for ‘Bedrag’, var det især første sæson, der tryllebandt os. Hele 1,2 millioner danskere fulgte med under første sæson. Det er et tal, der rykker, taget Danmarks begrænset størrelse og antal seer i betragtning. Under sæson tre har seertallet taget et lille nøk nedad. Ikke desto mindre ligger det fortsat i den høje ende med hele 760.000 seere, da afsnit ni blev vist første gang på DR. Den seneste sæson har primært været rost for at give nye talenter en chance, mens sæsonen ligeledes er aktuel og bakker op om mangfoldighed. Ikke mindst fik vi en benhård slutning, og det kan alt sammen være elementer, der forklarer seriens enorme succes. Med denne serie har DR uden tvivl haft fat i den lange ende.
Langt de fleste streamingtjenester har dem altså; de serier vi bare ikke kan få nok af. Nogle gange handler de om dygtige kvinder i mandsdominerede fag. Andre gange om krigeriske vikinger eller bedrageri på højt plan. Uanset hvad så er det disse serier, der lokker os til streamingtjenesterne og siden bevarer vores interesse for tjenesten.