De seneste par år med Covid-lukninger, og senest også rentestigninger og høj inflation, har givet mange danske museer store økonomiske problemer.

En ny håndbog skal nu hjælpe museerne med at professionalisere deres forretning, så de får en bedre økonomi. Den filantropiske forening Realdania har støttet projektet.

De danske museer er en central del af de kulturbærende institutioner i Danmark, men ikke mindst Covid-lukningerne har vist, at alt for mange af dem er økonomisk meget sårbare. Pludselige kriser kan betyde fyringer af nøglemedarbejdere eller stærke indskrænkninger i de enkelte museers mulighed for at udvikle udstillinger og events.

Fem danske museer gik derfor sammen om et projekt, der kunne bidrage til at styrke landets museers forretningsudvikling. Udfordringen er, at museerne i stigende grad står overfor øgede indtjeningskrav, når de skal omstille sig fra en forvaltningsøkonomi til en forretningsøkonomi.

- "Vi skal tænke mere kommercielt, når vi udvikler nye udstillinger, så de kan tiltrække museumsgæster nok til, at udstillingerne bliver økonomisk bæredygtige. Men vi skal også professionalisere museernes drift, events, forretninger og caféområder, når målet er at sikre økonomisk overskud. Og det er vel at mærke overskud, som skal investeres i endnu bedre publikumstilbud. Kun sådan bliver landets museer i stand til at udvikle sig uden snærende bånd fra en trængt økonomi", fortæller  Søren Moesgaard Bjørnsen, projektleder for projektet og Analyseansvarlig på Nationalmuseet.

De fem museer er Nationalmuseet, Museum Sydøstdanmark, Nordjyske Museer, Statens Museum for Kunst og Statens Naturhistoriske Museum. Den filantropiske forening Realdania har givet økonomisk støtte til at kortlægge praksis inden for forretningsøkonomi på de deltagende museer, samt til at udvikle en række let tilgængelige værktøjer og anbefalinger til museerne.

Disse værktøjer og anbefalinger er nu blevet samlet i en lille håndbog, der kan bruges af hele museumssektoren til en professionalisering af forretningsøkonomien. Værktøjerne i håndbogen beskriver f.eks. dataindsamling, økonomiske målepunkter – såkaldte KPI'er – tidsstyring, udviklingsprocesser, produktionsbudgetter, markedsføring, brugerrejser og brugerrelationer.

"Det er begreber, der er velkendte i kommercielle virksomheder, men de er stadig er relativt ukendte i dele af museumsverdenen, drevet af ildsjæle og fageksperter, som mangler den nødvendige viden om, hvordan man driver en kommerciel forretning. Det skal håndbogen hjælpe med at rette op på. Statens Naturhistoriske Museum er selv i fuld gang med at professionalisere både arbejdsgange og kommercielle områder. Museet drives i dag som en forretning, der arbejder med langsigtede strategiske mål og brandingstrategier, hvor alle væsentlige tiltag bliver evalueret", slutter Mads Schear Mikkelsen, medlem af projektets styregruppe og Vicemuseumschef på Statens Naturhistoriske museum.