Permanent hårfjerning: Det skal du vide
Permanent hårfjerning kan føles som gaven, der bliver ved med at give. For lad os være ærlige - de fleste af os er kommet ud ad døren, og i farten har vi glemt at barbere os.
Det irriterer os, og det kan føles begrænsende resten af dagen - alt efter hvad vi skal. Men det er ikke engang blot det, at vi kan glemme det. Når vi så husker det, så medfølger der nogle gener i form af blandt andet kløe, røde knopper og svien - og det kan sætte en stopper for en ellers skøn dag. Men der findes heldigvis en mild løsning til permanent hårfjerning, og det er IPL-behandling.
Hvordan foregår en permanent hårfjerning behandling?
Den nyeste teknologi inden for permanent hårfjerning er IPL Nordlys. IPL står for Intense Pulsed Light og foregår ved, at lyshovedet bliver sat på det ønskede område. På blot få millisekunder opvarmes det til 70 grader og destruerer dermed hårroden via varmen. Det kan dog forventes, at der skal omkring 6-10 behandlinger til, da hårroden kun kan destrueres, når den er i den aktive fase. Det vil altså tage nogle behandlinger, før alle aktive hårsække er destrueret. Desuden vil ting såsom pigment og hormonelle forandringer også spille ind, og behandlingerne kan variere herefter.
Kan alle benytte sig af permanent hårfjerning?
Ja, alle kan benytte sig af IPL-behandlingen. Det skal dog understreges, at har du lyst hår eller mørk hud, så kan effekten per behandling være mindre. Det skyldes pigmenten i dit hår. Lyset fra laseren bliver nemlig optaget i pigmentet og har derfor en mere effektiv effekt, hvis der er meget pigment i håret. Det vil altså i nogle tilfælde være nødvendigt med flere behandlinger for den fulde effekt. Det anbefales også, at din hud har sin naturlige farve inden behandlingen. Hold derfor igen med solarie eller solferie lige inden.
Det skal også understreges, at er du ammende eller gravid, så kan du ikke blive behandlet med IPL.
Virker det også på mænd?
Hvad så med mænd? Kan de også benytte sig af IPL-behandlingen? Det kan de! Men da mænd har et højere niveau af testosteron, vil der være brug for opfølgende behandlinger. Derfor er det også sjældent, at mænd opnår en 100 procent hårfri behandling, da deres testosteron er for højt. Du vil dog kunne se en væsentlig og markant forskel, og der vil blot være tale om få hår, der vil gro ud med tiden.