Forlæng sæsonen med Beckers' dugfriske facademaling
Efteråret har meldt sin ankomst, men regn og rusk er ikke længere en hindring for at fortsætte det udendørs malerarbejde lidt endnu. Beckers har nemlig lanceret en ny sæson-forlængende facademaling, Mineral Season Extender, der gør det muligt at male under næsten alle vejrforhold.
Som maler kan du sikkert nikke genkendende til udfordringen med efterårets regnbyger, køligere temperaturer og drillende dugpunkter morgen og eftermiddag, der ofte spænder ben for ydersæsonens udendørs malerarbejde.
Derfor har den førende malingproducent Beckers udviklet en ny facademaling, som forlænger sæsonen for at male udendørs og skaber et perfekt resultat i næsten al slags vejr:
- Med vores nye produkt Mineral Season Extender har vejret mindre betydning for både planlægning og resultat. Udover at malingen tåler regn efter bare 20 minutter, kan den påføres ned til +2 grader, og det giver en mere fleksibel udendørssæson, der starter i det tidlige forår og fortsætter langt ind i efteråret, lyder det fra Lennart Baunsgaard, Commercial Technical Manager hos Beckers Maling.
Skru op for efterårs-effektiviteten
Dermed kan du nu male dig gennem efteråret med den nye vandig, alkalibestandige og silikone-modificerede akrylmaling, der er udviklet til mineralske facader.
Ifølge malingproducenten giver facademalingen ikke bare en fleksibel sæson - den gør det samtidig muligt at skrue op for effektiviteten:
- Mineral Season Extender tørrer forholdsvis hurtigt. Det gør det muligt at male to lag på én dag, hvorfor du kan spare både tid og ofte også penge på leje af lift eller stillads. Kort sagt kan du derfor overholde tidsplanen uden at være for bekymret for vejret – og ikke mindst uden at gå på kompromis med resultatet, fortæller Lennart Baunsgaard og afrunder:
- Det er vigtigt at kunne opnå det samme perfekte og holdbare resultat i forskelligt slags vejr, og derfor er der med Mineral Season Extender såvel styr på dækkeevne som farvebestandighed og holdbarhed.
Den sæson-forlængende facademaling, der beskytter betonkonstruktioner og overflader mod fugt og CO2, findes desuden i en bred pallette af farver.