Økologisk Landsforening - Om landbrugsstøtten - Mindst mulig forandring er ikke en bæredygtig vej frem
EU's landbrugsministre er forslæbende og ude af trit med borgernes krav i den nye aftale for landbrugsstøtten.
Aftalen mangler forpligtende mål, som kan skabe den omstilling, der skal ske i landbruget for at løse de udfordringer, der er i forhold til klima, miljø og natur. Det på trods af, at EU-Kommissionen i sin Farm-to-fork-strategi fra 2020 konkret og direkte siger, at landbrugsstøtten skal omlægges, hvis landbruget skal blive bæredygtigt i fremtiden.
"Hvis man fortsætter med at føre en politik med mere af det samme, er det direkte uforsvarligt over for et erhverv, der ikke kan fortsætte som i dag. Vi står med fælles opgaver om at stoppe klimaforandringer, vende tabet af biodiversitet, tilbyde dyrene bedre forhold, nedsætte forbruget af pesticider, gødning og antibiotika. Forbrugerne har fået nok og kræver forandring, " siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.
"Medlemslandenes beslutningstagere gambler med landbruget, når de ikke tager de fornødne skridt. Forandring koster, men det gør nøl også."
I ugerne op til den endelige aftale har der været talt om milliardtab til dansk landbrug. Men for Økologisk Landsforening ligger den største trussel for dansk landbrug i, at beslutningstagerne udsætter nødvendige handlinger.
De konkrete mål fra EU-Kommissionens Farm-to-fork strategi, der blev offentliggjort i 2020, har ikke fået den placering, de burde have haft. Det betyder, at der er en risiko for, at de nye eco-schemes, der skal sikre at landbruget leverer på offentlige goder som fx klima, biodiversitet og rent drikkevand, ikke får den betydning, som de var tiltænkt.
"Vi vil gerne rose ministrene for at få indsat et minimumsbudget til eco-schemes, men vi er bekymrede for, at det går eco-schemes, som det gik grønningselementerne. Masser af gode intentioner, men ingen praktisk effekt, når først medlemslandene omsætter det til støtteordninger," siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef i Økologisk Landsforening.
Samme bekymring gælder for Bruttoarealmodellen, som Danmark har forhandlet hjem. Bruttoarealmodellen skal sikre, at naturen kan udvikle sig på landbrugsarealerne uden, at landmanden skal betale sin støtte tilbage.
"Vi er meget stolte af, at ministeriet valgte Bruttoarealmodellen som et højt prioriteret punkt i forhandlingerne. Den har sin oprindelse i Økologisk Landsforening tilbage i 00´erne. Den er vigtig for naturen i det åbne land, men vi kan frygte, at den kvæles i bureaukrati," siger hun.
"Vi vil selvfølgelig kæmpe for det modsatte, når nu aftalen omsættes til praktik, ligesom vi vil kæmpe for, at mulighederne for at landbrugsstøtten i højere grad går til landmænd, og selvfølgelig økologer, der leverer fælles goder udnyttes maksimalt. Vi skal have rettet op på de markedsfejl, som følger med det nuværende støttesystem, og som er stærkt medvirkende til, at landbruget bredt set ikke er bæredygtigt i dag. Det handler om at få den sande pris frem på varerne. Vores konkrete bud har vi fremlagt med vores model "Pris på bæredygtighed", hvor støtten følger landbrugets klima og naturresultater."