Når grønt er prikket - Nu kan man designe sin egen varmepumpe
Du har truffet et valg – et grønt valg, hvis du skifter olie- eller gasfyret ud med en varmepumpe.
Det er en god løsning for klimaet og for din pengepung. Nærvarme Danmark har mere end 500 kunder, de fleste på en attraktiv abonnementsordning, hvor det er billigt og nemt at komme i gang med den klimavenlige og driftssikre opvarmning af boligen.
Men... Hvordan ser en varmepumpe ud foran dit hus? Hvad vil naboerne tænke? Det er gode spørgsmål, som er meget relevante i forbindelse med etablering af en varmepumpe!
For at kunne hjælpe med at afklare spørgsmålene, har Nærvarme Danmark nu taget et helt nyt og spændende initiativ. Vi er glade for, at man fremover selv kan designe udseendet af varmepumpen og få lavet en visualisering af placeringen foran eget hus, fortæller Helle Damm-Henrichsen, der er chef for Nærvarme Danmark.
Skjul varmepumpen med et design, der falder i et med muren eller få den til at træde frem
Skal varmepumpen falde i et med baggrunden eller skal den træde frem og give liv til omgivelserne? Valget er dit! Varmepumpen kan tilpasses dine behov! Nærvarme Danmark tilbyder nu, at man kan designe varmepumpen, så den f.eks. bliver anonym, personlig eller unik. Der er tale om en meget holdbar form for foliering, der holder i mange år. Der er garanti på de første 8 år.
Har du udskiftet oliefyret til en varmepumpe, så har du reduceret din CO2-udledning fra opvarmning af boligen med ca. 75%. Det er tilladt at være glad og stolt over sit bidrag til den grønne omstilling, og ok at flashe det med en smart varmepumpe, der sætter fokus på bidraget.
Du kan også give varmepumpen en klædedragt, så den f.eks. fremstår som en brændestabel eller en hæk. Du kan designe den som en varmepumpeskjuler, og så har du verdens første varmepumpeskjuler uden effekttab. Hvis man ønsker en meget diskret løsning, kan man vælge en neutral farve eller lade varmepumpen falde i et med muren, den står foran. Tanken om at "gemme" en varmepumpe væk uden effekttab er ikke længere fantasi.