Hurtige Hjerner - en følelsesmæssig, social og faglig forældreguide
Hurtige Hjerner giver indblik i, hvorfor dit barn måske oplever, forstår og møder verden på en anderledes og intens måde end de fleste andre børn.
Børn med hurtige hjerner er de 5 procent af en børneårgang, som også kaldes de højtbegavede. Men børn med hurtige hjerner, adskiller sig ikke alene intellektuelt fra deres jævnaldrende kammerater. De kan ofte føle sig ensomme og alene i deres måde at forstå og opleve verden på . En oplevelse, hvor egne styrker og sårbarheder opleves meget intenst.Det kan blandt andet komme til udtryk ved tanker, adfærd og kropslige realtioner, som ofte misforstås og fordømmes af det omgivende samfund, og som kan efterlade barnet med en følelse af skam og af ikke at passe ind.
Marie Brixtofte skriver blandt andet: Mest som psykolog, men også som mor til børn med hurtige hjerner, er jeg meget taknemmelig for at denne bog endelig er skrevet. 5% af Danmarks børn har hurtige hjerner. Modsat af hvad mange tror, så er det ofte ikke noget, som gør børnenes liv nemt. Mange lider tværtimod af angst og depression, mange bliver fejldiagnosticeret, sakker bagud i skolen og laver ballade. Det, som begynder som stor følsomhed og empati ender ofte med stress, skrøbelighed og lavt selvværd. Det er på tide, at vi som fagfolk - og forældre - bliver klædt på, så også børn med hurtige hjerner kan blomstre. Bogen får den største anbefaling herfra.