4 tips til tidsfordriv i hjemmet, hvis du keder dig under Corona-krisen
Corona-krisen er over os, og det betyder, at vi ikke kan gøre alle de ting vi plejer. Tiden derhjemme kan derfor hurtig blive lang, og det kan være svært at finde på noget at lave
1 – Dygtiggør dig i noget nyt
Du kan lige så godt bruge tiden konstruktivt...
Og hvad er mere konstruktivt end at dygtiggøre dig selv, og måske lære noget, der kan hjælpe dig med at få et nyt job eller som bare ser godt ud på dit CV.
Du kan f.eks. dygtiggøre dig i Excel, et program som næsten alle virksomheder i hele Danmark bruger, og som virkelig kan gøre en forskel i din og dine kollegaers arbejdsgang, hvis du er god til det.
Excel kurser kan nemt tages online, når du nu ikke kan tage ud i byen på et fysisk kursus.
Vi kan f.eks. nævne vores eget Excel Kursus på NemProgrammering.dk, som er til at betale for de fleste, og hvor du får mange timers undervisning samt en Excel e-bog med i købet.
På NemProgrammering.dk har vi også mange andre kurser både for børn og voksne, som tages 100% online.
2 – Kom i form
Selvom du ikke kan tage i fitnesscentret, findes der masser af muligheder for at holde dig i form, både derhjemme og ude i naturen.
Du kan f.eks. hver dag følge Melvin Kakooza´s Corona-fitness kursus på Instagram, hvor du både kan få et godt grin samt sved på panden.
Her i Danmark kan vi heldigvis stadig bevæge os udenfor, og derfor er det bare med at få udnyttet dette, og komme ud og gå eller løbe en tur. Husk dog stadig at holde afstand til alle du møder på din vej.
3 – Brug tiden på din hund
Er du en af de mange danskere som har en hund, så kan du med fordel bruge tiden på at træne f.eks. lydighed med denne. Det er en god måde at fordrive tiden og samtidig komme lidt ud.
På vores side WeTeach.dk har vi f.eks. en onlinekursus i hundetræning, hvor du og din hund kan følge en lang række øvelsesvideoer. Du kan desuden til hver øvelse/lektion stille spørgsmål til underviseren på kurset, hvis du er i tvivl om noget eller blot vil have en ekstra forklaring
På WeTeach.dk har vi generelt en bred vifte af online-kurser, som både børn og voksne kan deltage i.
4 – Brug mere tid i køkkenet
Nu hvor du har mere tid, er det måske på tide at droppe den traditionelle spaghetti-kødsovs og det tørre rugbrød fra Netto.
Kast dig i stedet ud i selv at bage dit eget brød samt lave nogle lidt mere udfordrende retter til aften.
I Masterchef har den store udfordring f.eks. altid været at lave en perfekt "Beef Wellington", så måske du skulle give dig selv den udfordring at lave det.
Alternativt kan du vælge et specifikt køkken, f.eks. det thailandske og køre en Thailandsk uge derhjemme.