Forfatter åbner kirkegård på nettet
Forfatter Johan Ottosen åbner scenekirkegård for sine fans
Succesforfatter Johan Ottosen har oprettet en kirkegård til sine efterladte kapitler på sin blog www.johanottosen.com.
Som film på gulvet i klipperummet
"I enhver redigeringsproces er der kapitler og scener, der må lade livet og ikke kommer med i den endelige bog. De er klippet ud af hensyn til læseoplevelsen. I stedet for at ende på gulvet i mit "klipperum" har jeg stedt dem til hvile på min scenekirkegård. Jeg giver hvert kapitel kommentarer med på vejen, så man kan sætte sig ind i hvorfor de blev klippet ud."
Kapitler af høj kvalitet
Kapitlerne er udelukkende klippet ud af hensyn til læseoplevelsen eller læsetempo. "Der er ikke noget i vejen med kvaliteten," siger Johan Ottosen, "de har bare ikke fået foretaget den endelige korrektur, så du ødelægger ikke øjnene ved at læse dem."
Lav dit eget "Directors Cut"
Med de forløbige syv kapitler fra Apokalypsens engle på scenekirkegården kan du lave dit eget "Directors cut." Kapitlerne er tidsstemplet, så du kan sætte dem ind i den tiltænkte sammenhæng i bogen. Det vil give mere dybde og dimension for nogle af karaktererne som eksempelvis våbeninspektør Søren Storm, journalist Kurt Østergård og politiefterforsker Peter Lillelund.
En større oplevelse
For fans der har læst Apokalypsens engle vil kapitlerne på Johan Ottosens scenekirkegård udvide læseoplevelsen.
Fans har mulighed for at se hvordan Ottosen arbejder.
"Med scenekirkegården har fans mulighed for at kigge mig lidt i kortene og se lidt om, hvordan jeg arbejder," siger Johan Ottosen, "eksempelvis hvordan jeg motiverer og "caster" mine karakterer:"
Se mere på www.johanottosen.com
eller på www.bukefalospublishing.dk
Johan Ottosen kan kontaktes på telefon 25651589