Strikkede klude er et hit - og de gør faktisk en forskel

De plastikfrie strikkede karklude har efterhånden været et hit i nogen år – og er nu blevet efterfulgt at mange menneskers nej tak til sugerør, grøntsager pakket ind i unødig plast og ikke mindst den velkendte bærepose
Selvom det kan virke som en dråbe i havet, så har dine vaner som forbruger faktisk en betydning.
Selvom en enkelt forbruger har minmal indflydelse på de otte millioner tons affald, der hvert år ryger i havene, så betyder det alligevel noget. For ligesom vores egen stemme ikke nødvendigvis afgør folketingsvalget, så har den bestemt en betydning i det store billede.
Slip for en karklud af 30% plastik
Vidste du, at de almindelige engangskarklude faktisk består af hele 30% plastik? Desuden har de, som navnet antyder, en begrænset holdbarhed, og vil efter et par vaske nok ende i skraldespanden.
Strik i stedet dine egne klude i 100% bomuldsgarn, og du har en nærmest uopslidelig klud. Bomuld tåler nemlig 60 grader, og bliver kun mere sugende med tiden.
Gå på jagt i dine garnrester, køb garn fra genbrugsbutikker eller et dødsbo for at gøre kludene ekstra miljøvenlige. Din egen skuffe med strikkede karklude er med til at gøre en forskel!
Et afstressende projekt
Desuden er det meget afslappende at strikke en karklud. Du kan gøre mønsteret så let eller besværligt, som du ønsker. Du kan helt selv vælge farve og mønstre på de karklude du vil strikke, så de passer til dit køkken og giver det et moderne præg. Faktisk har det vist sig at være super afstressende at strikke og være mindful.
Er du ikke så meget til strikkepindene, så findes der et væld af gratis opskrifter på hæklede karklude. Søg blot på nettet, og opdag en verden af miljøvenlige klude.
Har du brug for hjælp eller inspiration til at komme i gang med at strikke klude, så kig forbi Strikkeopskrift.com.