URTEKRAM GÅR TIL ANGREB PÅ MADSPILD I KØKKENSKABENE
Hos Urtekram banker vores hjerter for økologi og bæredygtighed – og derfor står madspild også højt på vores agenda
Heldigvis er der de seneste år sket meget og flere og flere har i dag fokus på, at varerne i køleskabet ender på middagsbordet frem for i skraldespanden.
Men hvad med alt den mad, vi har stående i køkkenskabene?
I dag mærkes alle fødevarer med enten en udløbsdato eller en bedst før dato, men mange kolonialvarer kan faktisk holde sig langt længere end bedst før datoen signalerer. Der skal dog et vist mod eller fødevarekendskab til, før en forbruger vælger at bruge en vare, der har overskredet bedst før datoen.
Det problem vil vi hos Urtekram gerne være med til at gøre noget ved.
Vi er derfor gået i gang med at vurdere alle vores Urtekram varer med henblik på at udvælge produkter, der stadig er spiselige efter bedst før datoen. Det gælder bl.a. for bønner, linser, ris, pasta, krydderier og andre tørre fødevarer. For disse produkter går vi i gang med at ændre teksten fra "bedst før" til "bedst før, ofte god efter" på vores emballager.
"Med >bedst før, ofte god efter< ønsker Urtekram at bidrage til den øgede fokus på at reducere madspild – ikke bare i køleskabene men også i køkkenskabene" udtaler Adm. direktør Peter Overgaard og fortsætter "Mange af vores gode økologiske produkter kan sagtens spises efter bedst før datoen f.eks. vores tørrede bælgfrugter, som samtidig er ideelle når man vil reducere sit kødforbrug og erstatte med vegetabilsk protein. Med den nye mærkning håber vi at være med til at minimere madspild – også i køkkenskabene."
Nyt mærkningsinitiativ
53% af alt madspild sker hos forbrugerne pga. mange ikke ved, hvad "bedst før" reelt betyder. Derfor har madspildsappen Too Good To Go initieret det nye mærkningsinitiativ "bedst før, ofte god efter" sammen med en række fødevare- og drikkevirksomheder.
For mere information kontakt Marketing Manager, Marian Lundholm.