Guide - Planlæg sædskiftet i køkkenhaven
Et godt sædskifte giver frodigere og sundere planter i køkkenhaven. Du begrænser sygdomme, skadedyr og jordtræthed ved at lade afgrøderne skifte til en ny plads hvert år.Her får du vores guide til at planlægge et godt sædskifte
Det er ikke altid, at grønsagerne bliver lige så store og flotte, som vi drømmer om, selv om vi køber de rigtige frø, sår på det rigtige tidspunkt og gøder tilstrækkeligt.
Årsagen skal ofte findes i jorden, som vi dyrker i. Problemerne kan skyldes:
- Jordtræthed, som opstår, når den samme afgrøde er blevet dyrket samme sted i for mange år i træk.
- Sygdomskim fra tidligere syge afgrøder.
- Skadedyr, som overlever vinteren i jorden.
Alle tre ting kan forebygges ved at anvende sædskifte, dvs. ved at rotere afgrøderne i haven, så der går 4-6 år imellem, at samme afgrøde eller andre af dens familiemedlemmer dyrkes på det samme sted.