Danmarks største designmarked i Øksnehallen
FindersKeepers rykker igen ind i Øksnehallen i Kødbyen, København V. De smukke rammer bliver fyldt op med tidens mest lovende designere, kunstnere og kreative iværksættere
Som gæst har du mulighed for at shoppe, finde masser af inspiration og nyt design. Mere end 150 designere og brands deltager på markedet.
Hvornår: Den 16. – 17. februar 2019 Kl. 10.45 – 17.00
Hvem: FindersKeepers og Øksnehallen
Hvad: Danmarks største designmarked
FindersKeepers er Danmarks største og mest populære designmarked for den æstetisk bevidste forbruger og professionelle udøvere. FindersKeepers har gjort det til sin mission at bringe talentfulde designere og kreative iværksættere sammen med design- og kunstelskere.
"Det er utroligt vigtigt for os, at vi er med til at fortælle historien om, hvor meget arbejde der rent faktisk ligger i godt design og håndværk. Med markedet i Øksnehallen håber vi, at gæsterne får en bedre forståelse for dette og vil sætte højere pris på designernes arbejde", udtaler FindersKeepers marked- og eventchef, Kamilla Schultz.
FindersKeepers elsker det gode håndværk og de designprocesser, der ligger bag slutproduktet.
Til udstillingen ME AND MY ICON har FindersKeepers bedt 10 designere fortælle historien om det designikon, som har haft størst betydning for dem og inspireret dem i deres arbejdsliv. Mød blandt andet utroligt dygtige Can Family, Poppykalas, Sofie Sol, Sigrid Buus, Matilde Digmann og mange flere.
De første 100 personer, der ankommer lørdag og søndag, får en skøn FindersKeepers goodiebag med en masse lækkerier.