Dansk design til drømme i børnehøjde
Søvn er et evigt relevant emne, og for de fleste nybagte forældre er søvn en mangelvare
Den danske producent af børnemøbler Leander rækker nu en hjælpende hånd ud til nyslåede børnefamilier og lancerer en ny babyseng, der gør det nye liv med små børn i hjemmet lettere.
Det er nat. Roen og søvnen har indfundet sig. Baby ligger og sover trygt, men pludselig pusler det i børnesengen, og baby er vågen. Måske har sulten meldt sig, eller det lille barn har brug for at mærke din nærhed. Du må op. Endnu en nat med for lidt søvn.
Sådan forløber mange nætter med en baby i huset. Derfor har Leander arbejdet for at skabe en løsning, der giver de bedste betingelser for en rolig nat for både baby og forældre.
Nyheden hedder Linea side by side seng. En babyseng, der lader barnets rejse til drømmeland foregå på første klasse.
Nærhed skaber tryghed
Linea side by side sengen er en bedside crib, altså en vugge til det lille barn, der kan sættes helt op ad forældrenes seng. På den måde skabes der en ekstra soveplads til baby i soveværelset, og med side by side sengen kan I som familie ligge tæt uden at sove i samme seng. Samtidig har sengen to hjul og kan køres derhen, hvor forældrene er, så baby altid kan være tæt på både dag og nat.
Højden på sengen kan indstilles, så den passer til voksensengens højde, og melder uroen sig om natten, behøver du ikke at stå op for at berolige barnet. Sengens side kan nemlig let klikkes ned, så du blot skal række armen ud for at stryge den lille over maven eller finde sutten.
”Ved at skabe nærhed mellem barnet og dets forældre, kan vi hjælpe barnet med at finde søvnen igen. Sengens front kan åbnes med en enkel bevægelse og uden at tænde lyset. Det giver ro om natten og gør vejen tilbage til drømmeland lettere for både børn og forældre,” forklarer Stig Leander, der står bag det nye design.
Æstetik og praktik går hånd i hånd
Funktion og æstetik kombineres på bedste vis i Leanders nyeste tilføjelse til Linea-serien.
Udover de praktiske funktioner er også æstetikken i højsædet. Sengen er skabt i et minimalistisk og stilrent design, der passer ind i den skandinaviske boligtrend. Med slanke, let vinklede ben i træ og en hvid sengerand, der blidt omkranser det sovende barn, er vuggen en æstetisk tilføjelse i hjemmet.
Innovativt design gennem årtier
Manden bag den nye seng er Stig Leander, der gennem årtier har udviklet og designet
innovative og æstetiske børnemøbler med tanke på at gøre livet som børnefamilier lidt nemmere.
Hans første design var den berømte og populære Leandervugge, der igennem årene har vugget mange børn i søvn. Nu 20 år efter præsenterer Leander et nyt design til de mindste, der kan hjælpe endnu flere børn til en tryg søvn – og forhåbentlig hjælpe trætte forældre til lidt roligere nætter.
Linea side by side seng kan fås hos udvalgte forhandlere fra medio februar.
Produktinformation:
- Linea side by side sengen er lavet i træ og MDF
- Den fås i tre forskellige farver: eg, hvid og bøg.
- Sengen måler 78,5x112,5x54,5.
- Højden på sengen kan reguleres og i den ene ende har sengen to hjul, så den nemt kan flyttes.
- Sengen har en gennemsigtig mesh-dør, som ved et hurtigt klik kan slås ned.
Priser:
Eg: 2699 kr.
Hvid: 2599 kr.
Bøg: 2499 kr.