Vandsektoren agerer effektivt og skaber værdi for borgere og industri. Det viser nøgletal-lene, der er samlet af DANVA Statistik & Benchmarking i "Vand i tal 2018". De danske vandselskaber leverer deres kerneydelser til stabile, lave priser, der udgør 1,4 % af en gennemsnitlig husstands forbrug

I vandsektorens nøgletal kan man blandt andet læse, at prisen for en gennemsnitlig husstands betaling for drikkevand har været stabil siden 1997 og ligget på godt 2.000 kroner årligt, omregnet i 2017-tal.

"Det er meget tilfredsstillende, at vandselskaberne formår at holde omkostningsniveauet så lavt, at forbrugerne oplever de laveste priser, som det overhovedet er muligt, på deres drikkevand. Men med de udfordringer, som vandværkerne står overfor bl.a. i forhold til fund af rester af pesticider i grundvandet, kan vi nok forvente, at udgifter fra indsatsen med at beskytte boringerne vil kunne ses på vandregningen de kommende år," siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Mens drikkevandsprisen har holdt sig historisk i ro, så er udviklingen af prisen på spildevand til gengæld steget. Det skyldes flere elementer. Der var en kraftig stigning fra slutfirserne, hvor vedtagelse af "Vandmiljøplan 1" betød en stor ombygning af de danske renseanlæg. Resultatet var en kraftig reduktion af udledte næringsstoffer fra renseanlæggene på 70–90 % frem mod 1997. De seneste år har spildevandsprisen igen været stigende, hvilket hovedsageligt er en konsekvens af selskabernes store arbejde med klimatilpasning.

Dog er den samlede årlige udgift til drikkevand og spildevand for en gennemsnitsfamilie på godt 5.500 kroner, hvilket svarer til 1,4 % af en gennemsnitlig husstands forbrug.

"Vandselskaberne agerer optimalt i forhold til de politiske styresignaler, der kommer fra Christiansborg. Derfor vil det være ærgerligt, hvis politiske krav om ekstra lånefinansiering og den tvungne ekstraskat på vand, som er genstand for Højesterets vurdering netop nu, betyder, at vandkunder skal til at vænne sig til højere vandregninger i fremtiden. Politikernes mål med vandsektorloven er jo at sikre stabile og lave priser," siger Carl-Emil Larsen.

En tilbagevendende nyhed i årets nøgletal er, at danskerne igen har slået rekorden, når det handler om at spare på vandet. For 20 år siden brugte hver dansker i gennemsnit cirka 200 liter vand i døgnet. Mens vi i 2016 i gennemsnit brugte 104 liter i døgnet, så er det tal i 2017 nu faldet yderligere til en ny rekord på 103 liter.

"Vi udtalte sidste år, at forbruget nok ikke kunne komme længere ned. Det kunne det altså. Men det er stærkt tvivlsomt, om rekorden vil holde næste år. For på grund af den historisk tørre sommer melder flere vandselskaber om, at der har været et lille merforbrug i de hede måneder," siger Carl-Emil Larsen.

Nøgletallene viser også, at danskerne har vand i hanen stort set hele døgnet året rundt. Den gennemsnitlige oppetid var i 2017 højere end 99,99 %. Danskerne stod således i gennemsnit uden vand i kun 30 minutter ud af de godt 500.000 minutter, som et år består af.

"Vandselskaberne er en af de vigtigste dele af grundlaget for vores samfundsstruktur. Det ansvar bliver ikke mindre i fremtiden. DANVA Benchmarking beviser, at vandselskaberne med deres målrettede, effektive styring fuldt ud lever op til forventningerne fra kunder, myndigheder og lovgivere," siger Carl-Emil Larsen.

Danmark er verdensførende i at have så minimalt et vandtab som muligt - det vand, som ikke når frem til kunderne. For syvende år i træk sætter DANVAs medlemmer rekord. Hvor 9,48 % af vandet fra vandselskaberne i 2011 ikke nåede kundernes vandhaner, så var dette tal reduceret til 7,22 % i 2017.