Hold aktiv ferie for hele familien tæt ved grænsen
Kalenderen siger efterår, og for travle børnefamilier er det oplagt med et afbræk fra hverdagens pligter og gøremål
Tidligere betød det ofte afslapning på sofaen eller en gåtur i skoven, men sådan er det ikke længere. Den moderne børnefamilie er aktiv i fritiden og efterspørger feriesteder med skønne naturoplevelser og masser af aktiviteter for både store og små.
Hverdagen er travl for mange danske børnefamilier, når både skole, arbejde og fritidsinteresser skal passes. De fleste børn vokser op i en aktiv hverdag med masser af bevægelse og motion, men det kan være svært at finde overskud til at komme ud og være aktiv som familie. En forlænget weekend eller miniferie kan være den oplagte mulighed for at få aktiv kvalitetstid med familien samtidig med at man kan nyde den smukke efterårsnatur.
Det stigende fokus blandt børnefamilier på aktiv kvalitetstid med sport og leg kan man nikke genkendende til på det nyåbnede Hotel Strandkind i Nordtyskland.
”Hvis man vil tiltrække de aktive børnefamilier, er det ikke nok med en overgroet tennisbane og en slidt omgang minigolf. Travle børnefamilier er kvalitetsbevidste og går efter ferieophold, hvor de kan udfolde sig kreativt og være aktive, mens de har det sjovt,” siger ejeren af Strandkind Hotel, Andrea Iskra.
Fra sauna til sejlads
Der skal være eventyr og en bred variation i udvalget af aktiviteter, hvis man vil indfri forventningerne hos den moderne børnefamilie. For selvom der skal være sjove og udfordrende udendørsaktiviteter, så skal de indvendige rammer også leve op til de skærpede forventninger. Her skal der være rum til selvforkælelse og indendørshygge på triste regnvejrsdage.
På Hotel Strandkind er der noget for alle i familien. De eventyrlystne kan udforske området med klatring og mountainbiketure mens der også er plads til kreativitet på drivtømmerværkstedet eller på hotellets skattejagt. Indendørs kan der slappes af med god mad, yoga og wellness. Det vigtigste er, at der er plads til alle.
”For nogle børnefamilier er det rart at holde ferie sammen i naturskønne rammer, hvor de tager på cykeltur i skoven eller går ture langs strandpromenaden. Andre er vilde med vandsport og bueskydning, hvor de kan slå sig mere løs.” forklarer Andrea Iskra.
Natur og kultur samlet ét sted
Hotel Strandkind ligger i Pelzerhaken i Lübeckbugten, som er kendt for områdets mange vandsportsaktiviteter. Lübeckbugten er et lille paradis for børnefamilier, der ønsker vandsport, naturoplevelser og aktiv ferie samlet på ét sted.
I byen finder man et lækkert udvalg af restauranter med lokale specialiteter fanget direkte i Østersøen, mens både Lübeck og Kiel ligger i køreafstand og byder på autentiske kulturoplevelser.
Lübeckbugten har alt hvad man har brug for, så man kan slappe af og nyde et velfortjent afbræk fra den travle hverdag sammen med familien.