Nu kan danskerne droppe støvsugere med ledning
Den nye Dyson V10 er den første ledningsfrie støvsuger, der matcher sugeevnen i konventionelle støvsugere
Derfor stopper Dyson nu med at udvikle traditionelle ledningsstøvsugere, som ellers har været virksomhedens varemærke i årtier.
Dyson løfter nu sløret for virksomhedens til dato mest avancerede motorteknologi. Den digitale V10-motor, som er hjertet i Dysons nye ledningsfri støvsuger, vejer kun halvt så meget som den hidtidige V8-motor. Den nyudviklede motor er Dysons hidtil hurtigste, kraftigste og mest kompakte digitale støvsugermotor. Den roterer med op til 125.000 omdrejninger i minuttet og har den samme sugeevne som konventionelle ledningsstøvsugere, samtidig med at man får den store fleksibilitet og brugervenlighed, der kendetegner ledningsfri støvsugere.
James Dyson siger: ”Forudsætningen for en kraftig maskine er en effektiv motor. Den digitale V10-motor er vores mest avancerede. Med den kan vi forandre støvsugerkonceptet fundamentalt. Dyson V10-støvsugeren er så let og så effektiv, at den kan dybdestøvsuge hver eneste krog i hjemmet. Derfor stopper vi nu med at udvikle ledningsstøvsugere”.
Hurtigt overblik over Dyson V10 Cyclone
- Dybderenser gulvtæpper og fjerner dyrehår. Kraftig sugeevne og specialdesignede mundstykker sikrer, at børsterne kommer dybt ned i luven på gulvtæpper og fjerner indgroet snavs.
- Fjerner både den store synlige snavs og fint støv fra hårde gulve.
- Kan hurtigt ændres til en håndstøvsuger og bruges til rengøring af trapper, bilen, sofaen osv.
- Er nem at bruge overalt - på gulve, lofter og vægge - i kraft af det ergonomiske design.
- Opfanger 99,97 procent af partikler helt ned til 0,3 my, så luften, der lukkes ud, er helt ren.
- Driftstid på op til 60 minutter ved normal-indstillingen.
- Brugervenlig plastbeholder til opsamling af støv og snavs - enkel at tømme og med 40 procent større kapacitet.
- Designet til at absorbere vibrationer og reducere støj