Ny international anerkendelse af smørrebrødet
Betydningsfuld international guide kårer smørrebrød som nummer 6 blandt 500 specialiteter verden over, og en Michelinstjerne er snart sandsynlig, mener ekspert, som er aktuel med en ny bog om den etniske specialitet
Millioner verden over vil snart læse, at smørrebrød i København er verdens sjette bedste lækkerbid. Det skyldes forlaget Lonely Planet, som har 10 mio. brugere i sit social media community, og hvis guideapps er downloadet mere end en million gange. Lonely Planet har nemlig udgivet en liste, Ultimate Eatlist, over verdens 500 lækreste spiser. Og her kommer smørrebrødet altså ind i toppen foran bl.a. pizza i Napoli.
Men det ved vi danskere jo godt. For er der én slags mad, der binder os sammen, så er det smørrebrødet, der i århundreder var en tarvelig spise, men som i 1800-tallet blev ophøjet til en luksuriøs kulinarisk specialitet, der opnåede verdensberømmelse. Ganske vist gik det af mode i 1970'erne, men 30 år senere, i kølvandet på Det nye nordiske køkken, blomstrede den gamle tradition op, og indenfor de sidste par år har nye restauranter ført smørrebrødet op i de højeste gastronomiske luftlag.
Hvor de fleste smørrebrødsrestauranter førhen var ret ens, er der nu tale om store indbyrdes forskelle og stilarter. Det har Danmarks førende smørrebrødsskribent skrevet en ny bog om, han hedder Ole Troelsø, og er gastronomiredaktør på Børsen, hvor han har skrevet flere end 700 tosiders anmeldelser med hovedvægten lagt på højgastronomi.
Men han interesserer sig lige så meget for smørrebrød som højgastronomi, og vurderer, at de genrer nu har mødtes, og at der i dag findes smørrebrødsrestauranter, som opfylder Michelinguidens kriterier for tildeling af en stjerne.
I bogen behandler han branchens forskellige genrer fra traditionelt til avantgardistisk med portrætter af de vigtigste personligheder, besøg på restauranterne med reportage fra køkkenerne hvor smørrebrødet skæres, som det hed i gamle dage. Og netop de tidlige dage tages også under kærlig behandling i bogen, der har et uddybende historisk afsnit som rækker helt tilbage til vikingetiden. Sidst men ikke mindst giver restauranterne nogle af deres hemmeligheder fra sig i afsnittet med opskrifter.
Bogen lanceres lørdag den 1. september kl. på Israels Plads i København, hvor 500 gæster er inviteret til smagsprøver i samarbejde med Copenhagen Cooking & Food Festival.
'Danmarks bedste smørrebrød´ er indbundet, 255 sider, koster 295 kr. og er udgivet på Forlaget Lucullus. Forfatteren er Ole Troelsø, gastronomiredaktør på Børsen, hvor han har skrevet siden 1997. Troelsø har smørrebrød som hobby, og i 2012 udgav han sin første bog om emnet, Smørrebrød i Danmark, ligesom han i 2014 skrev Smørrebrødsguiden og den engelske version Insiders guide to smørrebrød. Han kan kontaktes på ole@troelso.com eller tlf. 7242 5224