FindersKeepers - Sommer Designmarked i Øksnehallen
Konceptet er simpelt: Der udvælges de bedste designere og kunstnere indenfor møbler, interiør, billedkunst, fotografi, keramik, tøj, smykker og kreativ botanik og vi sørger for smukke omgivelser
På den måde skabes der unikke og inspirerende designevents for både designere, professionelle og forbrugere.
Hvornår: Den 25. – 26. august 2018 - Kl. 10.45 – 17.00 (begge dage)
Hvem: FindersKeepers og Øksnehallen
Hvad: Danmarks største designmarked
Følg med: www.finderskeepers.dk
FindersKeepers Designmarked rykker for første gang ind i Øksnehallen i Kødbyen, København V.
De smukke rammer bliver fyldt op med de mest lovende designere, kunstnere og kreative iværksættere.
Som gæst har du mulighed for at shoppe, finde masser af inspiration og nyt design at tage med hjem. Mere end 150 designere og brands deltager på markedet.
”Det er utroligt vigtig for os, at vi er med til at fortælle historien om, hvor meget arbejde der rent faktisk ligger i godt design og håndværk. Med markedet i Øksnehallen håber vi, at gæsterne får en bedre forståelse for dette og vil sætte højere pris på designernes arbejde”, udtaler FindersKeepers marked- og eventschef, Kamilla Schultz.
FindersKeepers elsker det gode håndværk og de designprocesser, der ligger bag slutproduktet. Derfor inviteres gæsterne helt tæt på håndværket, ved hjælp af en særudstilling og levende værksteder, som viser det store arbejde og håndværk, der ligger bag godt design.
I løbet af weekenden har gæsterne til FindersKeepers mulighed for at møde og se en række designere arbejde med deres håndværk.
På Kvægtorvet foran Øksnehallen vil der være et større streetfood marked som er åbent for alle. Nyd sensommeren med lækker mad og drikke fra bl.a. Kiin Kiin, Pastor Tacos, Fuego, Crepes a’la Carte, Bike & Bake, Snack & Blues, Jakobsens Pita, The Fish Project, Grab’n go burgers, Mikkeller, Kødbyens is og Rosévognen.
Om lørdagen har man også mulighed for få en ekstra oplevelse, når der afholdes Vesterbro Ringridning på pladsen.
De første 100 personer der ankommer lørdag og søndag får en skøn FindersKeepers goodiebag med en masse lækkerier.