Overvejer du at købe virksomhed – og er du opmærksom på alle områderne ved denne proces?
Det er en stor beslutning at skulle købe en virksomhed, og det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis overdragelsesprocessen er mangelfuld eller forhastet
Det er vigtigt både at bruge den nødvendige tid, at foretage væsentlige undersøgelser og at sætte sig ind i de forskellige regler og forhold. Hele overdragelsesprocessen - både før, under og efter - er tidskrævende og kræver hver sin håndtering.
Herunder kan du blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på i løbet af de forskellige processer, og du kan desuden søge professionel rådgivning til hele processen ved at klikke her.
Forud for virksomhedsoverdragelsen - Der skal foretages grundige undersøgelser af virksomhedens forhold
Når man overvejer at købe en virksomhed, er det afgørende med en grundig Due Diligence undersøgelse.
Due Diligence er en undersøgelse af den virksomhed, du vil købe, og den har til formål at give dig indsigt i virksomheden, du køber, så du er så oplyst som muligt inden købet. Der kan foretages en undersøgelse af både virksomhedens forhold helt generelt, virksomhedens væsentlige aktier såsom fast ejendom, produktionsanlæg med videre.
I forbindelse med undersøgelsen skal der også gennemgås flere forskellige former for dokumenter om blandt andet regnskabsmateriale, selskabsdokumenter, lejemål, kunder og markedsføring, lejemål og medarbejdere.
Derudover kan Due Diligence undersøgelsen også være med til at fastsætte den korrekte pris for virksomheden.
I løbet af og efter selve virksomhedsoverdragelsen – Vær opmærksom på diverse regler og retsforhold
Sammen med sælger skal du indgå en overdragelsesaftale, som indeholder vilkårene og betingelserne for overdragelsen. Når købesummen er overført til sælger, er selve virksomhedsoverdragelsen trådt i kraft.
Det er nu vigtigt at være opmærksom på blandt andet medarbejdernes arbejds- og ansættelsesretslige forhold.
Medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår forbliver uændrede ved virksomhedsoverdragelsen. Det betyder, at medarbejderen kan have krav på optjent løn, der endnu ikke er blevet udbetalt samt feriepenge og indbetalinger til pensionsopsparinger.
Derudover beskytter virksomhedsoverdragelsesloven medarbejderne, således at en eventuel afskedigelse af medarbejderne i forbindelse med overdragelsen, skal ske på et rimeligt grundlag.
Der er mange vigtige områder at være opmærksom på, når man vil købe en virksomhed. Det er derfor som køber en god idé at søge professionel rådgivning både for at sikre dig selv og for at nå frem til den bedste løsning.