4 tips til at pifte sommerhuset op
Efter en kold og snefuld vinter har dit sommerhus formentlig brug for en kærlig hånd for at blive klar til sommermånederne
Med få justeringer kan du få dit sommerhus til at stå knivskarpt igen – uden at det kræver en hel masse.
Sommerferien står for døren, og det betyder for mange danskere, at der skal bruges en del timer i sommerhuset. Men hvis du oplever, at dit sommerhus ser en smule trist ud efter en hård vinter, så er du ikke den eneste. Ofte er det småjusteringer, der skal til for at pifte sommerhuset op og give det et helt nyt udtryk. Du kan lade dig inspirere af følgende fire tips til at gøre sommerhuset sommerklart.
1. Skift døren ud
En udskiftning af yderdøren er et overkommeligt projekt, som ikke desto mindre kan tilføre sommerhuset en betydelig forandring. Har du behov for en ny yderdør, fordi den gamle er blevet slidt, eller ønsker du blot at give sommerhusets facade et nyt udtryk, så er det en god idé at tænke ud af boksen. Ved at lege lidt med farver og stilarter kan du opnå et helt særligt og personligt udtryk. Denne tendens ses blandt andet hos dørproducenten SWEDOOR, der oplever en stigende interesse i de mere kreative dørløsninger.
- En yderdør kan gøre utrolig meget for det overordnede udtryk, og det er noget af det første du ser, når du besøger huset. En udskiftning af yderdøren er derfor et eksempel på en simpel løsning, som alligevel gør en kæmpe forskel for husets ydre, forklarer Peter Sejling, der er salgs- og marketingdirektør hos SWEDOOR i Nordeuropa.
2. Beklæd sommerhuset med en ny farve
Har du mod på et større projekt, kan du pifte sommerhuset op med en ny farve. Måske er husets nuværende farve blevet slidt og trænger til at blive malet over, eller måske overvejer du at give sommerhuset en helt ny farve for at give det et nyt og frisk udtryk. Hvis dit sommerhus er lavet af træ, så husk blot at vælge den helt rigtige maling, som er egnet til husets materiale.
3. Giv terrassen et nyt look
Hygge i sommerhuset byder på masser af stunder på terrassen med solbadning og grillmad. Det er derfor en god idé også at gøre terrassen sommerklar, eksempelvis ved at udskifte havemøblerne, som måske er blevet slidte, eller ved at give trægulvet en god omgang olie. Et helt simpelt tip kan også være at udskifte hynderne for et frisk pust.
4. Få styr på haven
Sidst men ikke mindst så forglem ej haven, som formentlig også kunne bruge en kærlig hånd efter vintermånederne. Giv derfor græsplænen en tur med græsslåmaskinen og plant nye blomster og bede, som kan tilføre nyt liv til haven.