Skotlander lancerer økologisk rom lagret under Orange Scene
Når Roskilde Festival i denne uge skydes i gang, kan man smage en helt unik rom. Rommen laves af danske Skotlander, der sidste år lagde fire gamle tønder med rom ind i den ikoniske Orange Scene
I sommeren 2017 blev fire gamle sherrytønder med dansk økologisk rom lagt ind i Orange Scene. I denne uge er det blevet tappet på flasker.
- For at beskytte den nuværende Orange Scenes teltdug, lagde vi tønderne ind i den originale Orange Scenes som Roskilde købte af The Rolling Stones efter deres europaturne i 1976, så det er ret magisk, siger Anders Skotlander, der står bag Skotlander Rum.
Høj temperatur og luftfugtighed
Grundet den høje luftfugtighed inde i teltdugen har Roskilde Festival og Skotlander satset på en lav fordampning. Temperaturen i containeren kommer også ret højt op sammenlignet med normal dansk lagringstemperatur, hvilket kan resultere i "tropisk lagring".
- Det er gået vildt godt. Vi har besluttet at tappe ved fadstyrke på omkring 60 %. Det er en skam af nedvande den. Det er jo sådan her den smager, siger Skotlander.
For kunstnere og publikum
De i alt 360 flasker rom vil blive serveret for alle 180 kunstnere der optæder på dette års Roskilde Festival og for publikum i Skotlanders hemmelige Rum Lounge, hvor man får serveret tre eksklusive cocktails designet af Søren Krogh Sørensen fra Efterklang i København og en snack designet af Textur i Aalborg.
Resten af flaskerne sælges via Skotlanders egen hjemmeside op til festivalen.