Øko Mama er fra Roskilde
Den lokale producent og distributør af vodka og gin MAMA VODKA har udviklet to økologiske spiritusser. Nu sætter virksomheden sit første aftryk på Roskilde Festival, hvor festivalgæsterne kan få økologi i deres drinks
Roskildebaserede Mama Vodka har udvidet familien med lillebroren MACHABY GIN. Og nu skal de to på Roskilde. For det lille familieejede brand er blevet den ene af de officielle leverandører af økologisk spiritus på Roskilde Festival 2018. Det sker med deres vodka i en økologisk udgave samt den nye MACHABY GIN, som netop er færdigtappet fra destilleriet i Aosta Vally i Italien. To store skridt for Roskilde-virksomheden, der blev etableret i 2005.
- Det har indtil videre været en rigtig god rejse. Vi er gået fra at have vores hjertebarn MAMA VODKA i en enkelt udgave til nu at have flasken i tre varianter. Nu har vi også MACHABY GIN i 2 udgaver. At vi i forbindelse med lanceringen får muligheden for at være leverandør på Roskilde Festival derfor vigtigt for den videre rejse. Det ser jeg meget frem til, siger Pauline Birch, der er direktør hos Mama Vodka.
Pauline Birch startede produktionen af Mama Vodka sammen med sin bror Peter Birch. Idéen til navnet fik de, fordi de har et stærkt bagland i form af deres mor. MAMA VODKA er vokset organisk siden den kom på markedet, og virksomhedens spiritus serveres i dag på hippe barer, restauranter og sælges i stormagasiner i hele Europa.
Færdig efter to år
Da Pauline Birch lægger en stor omhu i de produkter, hun udvælger til sin produktion, har det taget to år at finde det rette destilleri samt den rette smagsoplevelse til ginen. Opskriften er endt med at smage af noter af enebær, koriander og merian, som bliver afrundet af krydderier og fritvoksende urter fra Machaby bjerget.
- Min italienske samarbejdspartner foreslog, at vi skulle begynde at producere gin, og selvom jeg i mange år havde sagt nej til flere produkter, begyndte vi alligevel at besøge nogle destillerier og holde frokost møder med dem, der ved allermest om at producere gin i Italien. Jeg blev fuldstændig forelsket i Aosta Vally, så vi brugte rigtig meget tid i området, og jeg besluttede, at det var her ginen skulle produceres.
Både gin og vodka kan købes i Inco og hos specialbutikker samt findes på barer og restauranter.
Fokus på økologi
De helt nye økologiske flasker bliver om få dage blandet i drinks på Dyrskuepladsen. Både gin og vodka er produceret af fine og nøje udvalgte ingredienser. Ginnens botaniske urter er alle fritvoksende og håndplukket i landskabet omkring det smukke Machaby bjerg, og vodkaen er lavet på økologisk rug.
- Der er ingen tvivl om, at økologi er fremtiden, og tilgangen til økologi bliver også mere lækker og knap så fodformet. Man vil gerne have pæn indpakning og lækkert design, men kvaliteten på indholdet skal matche udseendet, fortæller Pauline Birch.