Sådan holder vi ferie i Danmark
Det danske sommervejr skuffede sidste år, og måske derfor planlægger flertallet af danskerne at rejse væk denne sommer – i hvert fald da vi spurgte dem i begyndelsen af maj
65% af danskerne har planlagt at tage på ferie denne sommer, og af dem vil størstedelen tage på ferie i udlandet – måske belært af sidste års våde sommer.
44% vil tage på ferie i udlandet, og kun hver femte (21%) har planlagt at holde ferien i Danmark. Hver femte har dog endnu ingen planer (15%) eller ved ikke, hvad sommerferien skal bruges på (5%), og måske kan det varme sommervejr få overbevist dem om, at en ferie i Danmark er vejen frem.
Danskerne er i øvrigt et af de europæiske folk, hvor den største andel planlægger at rejse udenlands denne sommer.