Svanen finder vej til Flüggers træbeskyttelse
Der er stor efterspørgsel i hele Norden på svanemærket byggeri, hvor antallet af svanemærkede lejligheder, huse og daginstitutioner er mere end fordoblet på bare to år
Samme efterspørgsel oplever Flügger også, der nu lancerer en Svanemærket træbeskyttelse og en hel serie af udendørsprodukter, der er godkendt til svanemærket byggeri.
Ifølge en optælling fra Miljømærkning Danmark, der har ansvaret for det officielle nordiske miljømærke Svanen, er der i dag mere end 4.000 svanemærkede bygninger i Norden, og mere end 7.000 nye er på vej. Efterspørgslen på svanemærkede produkter, der bruges i byggeriet, har ført til, at Flügger bl.a. har videreudviklet virksomhedens træbeskyttelsesserie Wood Tex med det i fokus.
”Vi har i de seneste år været på en rejse i vores produktudvikling, hvor vi kontinuerligt arbejder på at forbedre vores produkters miljøprofil. Vi er derfor glade for, at vi nu kan imødekomme de kunder, som har efterspurgt produkter til svanemærket byggeri og derigennem være med til at bidrage til, at der bliver bygget mere miljøvenligt. Det gør vi nu med Wood Tex-serien, hvor alle produkterne er blevet godkendt til svanemærket byggeri,” siger Lene Heitmann, produktchef i Flügger.
Kunderne styrer produktudviklingen
Malermestre og forbrugere i hele Norden har stigende forventninger til, at træbeskyttelse både er miljømæssig forsvarlig og holdbart. Derfor er det også kunderne, der er i centrum, når Flügger arbejder med produktudvikling. De er med til at teste produkterne undervejs og giver feedback til den videre udvikling.
For kunderne har det især været vigtigt, at træbeskyttelsen tørrer hurtigt, så de kan blive hurtigere færdige med at male træhuset og plankeværket. Det har Flügger derfor haft fokus på i udviklingen af den nye Wood Tex-serie.
”Vi er konstant opmærksomme på at forene produktets funktion og det miljømæssige aspekt. Vores træbeskyttelse skal bevare træværket i generationer, og samtidig er det vigtigt, at miljøbelastningen er så minimal som muligt. Wood Tex viser, at disse ting kan gå hånd i hånd,” siger Lene Heitmann.
Flügger har bl.a. arbejdet med en ny fungicid teknologi i Wood Tex-serien, der mindsker miljøbelastningen samtidig med, at det giver en bedre og langtidsvirkende effekt mod mug og skimmelvækst på overfladen af behandlingen. Det forklarer Lene Heitmann:
”Fungicidet er indkapslet og frigives i de perioder, hvor det er fugtigt, og hvor der netop er brug for at beskytte overfladen mod mug og skimmelvækst. Når det er tørt, er der ingen behov for beskyttelse, og fungicidet ligger indkapslet i malingsfilmen. På den måde opnår vi en mere effektiv og længere beskyttelse mod mug og skimmelvækst. Det er til gavn for både træværket og miljøet.”
Svanen og svanemærket byggeri er vejen frem
Et af kendetegnene ved svanemærket byggeri er skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter.
”Alle vores produkter i Wood Tex-serien er registreret i Nordic Product Building Material Database. Det betyder, at produkterne må anvendes i de flere tusinde kommende svanemærkede byggerier, som er med til at styrke den cirkulære økonomi i byggebranchen,” siger Lene Heitmann.
To af produkterne i Wood Tex-serien er nu mærket med Svanemærket. Det gælder den netop lancerede Flügger 07 Wood Tex Mat, der er en dækkende træbeskyttelse, som findes i sort, rød og hvid. Det andet svanemærkede udendørsprodukt er Flügger 05 Wood Tex Udeakrylat, der er en hurtigtørrende og robust træbeskyttelse som nu findes i en række nuancer med Svanemærket.
Ifølge Lene Heitmann er næste skridt, at de øvrige Wood Tex produkter bliver svanemærkede i 2019, ligesom Flügger generelt arbejder for at øge udbuddet af svanemærkede produkter til inden- og udendørsbrug i alle de produktkategorier, hvor det er muligt.