Afsløring af nyt fynsk produkt og produktionssamarbejde
Det hele starter på Egeskov Slot, og resultatet kommer tilbage til Egeskov i forbindelse med dette års Heartland Festival. Fokus er fynske råvare og på ægte fynsk håndværk. Ja, det handler om...
Ja, det handler om øl. På Egeskov har man stor fokus på bæredygtigheden og i at producere noget af det bedste maltbyg, maltbyggen Queens, der spiller en central rolle i samarbejdet, for den er dyrket, høstet og tørret på Egeskov.
Malten er hovedråvaren i øl, og malt produceres af maltbyg, som er en særlig bygsort. Danmark er på grund af et stabilt klima et smørhul for dyrkning af maltbyg, og på Fyn har vi noget af det fineste malt, der findes.
På Refsvindinge produceres malt i det historiske og gennemrenoverede Malteri, og på Refsvindinge er der tale om godt gammeldags håndværk, idet stort set hele processen af malten foregår ved håndkraft.
Det er dermed ikke en hemmelighed, at det er en helt special specialøl, som produktionssamarbejdet handler om, og resultatet er en forfriskende Fynsk Sommer øl, som officielt lanceres på Heartland Festival 2018.
- At producere øl er et håndværk, der består i at kombinere lige præcis de bedste råvarer, der er et resultat af et ustyrlig vejr og gennemprøvede dyrkningsmetoder, forenet med en høj faglig viden og passion for altid at ramme den optimale balance. Det er faktisk ikke mindre end et kunsthåndværk, mener Michael Sandal, Bryggeriet Flakhaven.
Bryggeriet Flakhaven, der danner rammen for en gastronomisk oplevelse i hjertet af Odense, har med sit imponerende brygværk på de store kobberkedler stået for den sidste del af produktionen, det ægte håndbryg.
På Flakhaven har brygmester Peter Schrøder brygget en engelsk Ale, en smuk kobberfarvet øl, som foruden smagen, viser hvad malten fra Egeskov også kan bidrage med til øl-fremstillingen.
Det er en fælles interesse for kvalitets-øl, der ligger til grund for dette samarbejde, og alle parter har været glade for samarbejdet og glæder sig til at fortælle historien bag projektet.
- Den gode historie bag øllet, kombineret med samarbejdet, er fantastisk, så vi har nydt at være en del af det hele, udtaler greve Michael Ahlefeldt Laurvig Bille.
På Bryggeriet Flakhavens Facebookside kan man følge bryggets udvikling, samt høre historien bag øllet i dagene op til Heartland Festival. Fra kornet på Egeskov, maltningen på Refsvindinge Malteri, videre til Bryggeriet Flakhaven, for derefter at blive serveret på dette års Heartland Festival.
Navnet på øllen bliver offentliggjort på Bryggeriet Flakhavens Facebookside torsdag den 31. maj, og man har mulighed for at smage det færdige resultat på Heartland Festival fra den 31. maj til den 2. juni.