Nyt Absolut Vodka museum i Skåne
Absolut Vodka, som er en svensk opfindelse, rykker nu på museum
Dette samtidig med at den transparente drik nydes i bedste velgående over hele verden. Og nok også er mange bartenderes favorit, når drinks og cocktails mikses.
Absolut Vodka flytter fra juli ind i et besøgscenter i Åhus i Skåne. Her fortælles den lange historie om Absolut Vodka for første gang, og besøgende kan kigge ind i hjertet af produktionen af et af verdens mest kendte varemærker.
Navnet Absolut blev benyttet til det nye produkt, som blev lanceret i 1979 under navnet Absolut Vodka. Drikken havde sit gennembrud på verdensplan i 1980'erne via en innovativ reklame, kombineret med lanceringen af en gennemsigtig flaskeform, som var inspireret af gammeldags medicinflasker. Gennem en konsekvent og stadig eksisterende markedsføring med fokus på design og kunst har mærket etableret sig som det tredje mest solgte spiritusbrand efter Bacardi og Smirnoff. Flasken har altid været i centrum for markedsføringen og i annoncer afbildet og fortolket frit af kunstnere som Andy Warhol og Keith Haring. Museet og besøgscentret fortæller hele denne interessante historie.
Guidede ture med smagsprøver – og kursus i cocktails
Besøgende på Absolut Vodka museum og besøgscenter kan nyde guidede ture, smagsprøver og et måltid i restauranten i centrum af det hele, som er knyttet til spiritusfabrikken og 1906-destilleriet. Man kan også få et kursus i at mikse de bedste cocktails med Absolut Vodka. Her kan man opleve betydningen bag Absolut's motto: "Én kilde, et fællesskab, en fremragende vodka". For at gå turen på Absolut Vodka museet med smagsprøver eller deltage i kurset, skal man dog være 18 år. Man kan godt være med på rundturen, hvis man er yngre, men så er der ingen alkohol men udelukkende juicer.
Det er måske mindre kendt, at Absolut Vodka er en svensk affære, og at hele produktionen foregår i Skåne, i den lille by Åhus på østkysten. Her produceres ikke desto mindre mere end hundrede millioner liter af den klare og sprøde spiritus hvert år. Det svarer til 600.000 flasker, der produceres dagligt i Åhus, hvilket gør Absolut til Sveriges største eksportprodukt i fødevarekategorien.
Det var svenskeren og brændevinsproducenten, Lars Olsson Schmidt, der opfandt Absolut Vodka. En modig og spændende mand, der ikke undgik at gå imod det etablerede establishment, politikere, etc., hvis han fandt det nødvendigt.