Ny bank – nye løsninger
”Vi har fået flere penge mellem hænderne og et bedre overblik over vores privatøkonomi. Rådgiveren i vores nye bank kom endda med nye løsninger, som vi ikke havde tænkt på selv,” siger Morten Pedersen. Han tilføjer, at selvom han nu har 5.000 kroner mere til rådighed hver måned, afdrager han stadig på lånet.
Det har således været en positiv oplevelse at møde bankrådgiveren i den nye bank, og netop bankrådgiverens kompetencer er en vigtig faktor, når bankkunder vælger ny bank. Det fremgår af Mybankers bankundersøgelse for 2018. Her ligger ’kompetent rådgivning og adgang til specialister’ blandt de tre vigtigste kriterier, når danskerne overvejer ny bank. Dermed angiver deltagerne i undersøgelsen at rådgivning nu er væsentligt mere vigtigt i forhold til da de svarede på samme spørgsmål i 2017. Det kan hænge sammen med, at det kan være svært selv at gennemskue de forskellige bankprodukter, deres priser og konsekvenserne ved at vælge dem. Derfor ønsker man i stigende grad en rådgiver, som man har tillid til og som kan forklare de mere vanskelige deltaljer.
Netbanken og prisen er også vigtig
En overskuelig netbank og konkurrencedygtige produkter er to andre kriterier, som deltagerne i bankundersøgelsen peger på som blandt de vigtigste, når de kigger efter en ny bank. Det er samme tendens som sidste år og understreger dermed, at det er faktorer, som betyder meget for mange bankkunder.
Den øgede digitalisering, hvor bankkunder i stigende grad benytter selvbetjeningsløsninger via netbanken, er formodentlig også grunden til at bankkunderne i undersøgelsen ikke vurderer, at fleksible åbningstider er så vigtige for deres valg af bank.
Blandt andet derfor kan det være en god ide at gøre som Morten Pedersen og mange andre danskereog tjekke bankmarkedet jævnligt og gennemgå de løsninger og priser, som er på markedet.