Hungry Dane slår kendis burger pusherne på den nyeste top 10 liste
Innovativ burger, startet af Peter Kolos og kendt som manden bag kagekonen Marianne Kolos fra konditori La Glace, slår de velkendte burger-pushere, på den nye liste over Københavns bedste burgere, og udvider samtidigt til Århus og Fredericia
Hungry Dane er den første innovative burger nogensinde, der ikke er tilberedt af traditionelt hakket oksekød, men derimod langtidsstegt okse, kylling, svin eller and, som blander sig i den absolutte top, på den nyeste liste over byens bedste burgere, udfærdiget af Urban Guides absolutte eksperter.
Med ord som eksorbitant og dryppende på en yderst delikat måde, slår Hungry Dane fra deres flotte 3.plads, en stor del af byens kendis-burgere, som Gasoline Grill, Cock's and Cow's, Grillen, YOburger og Jagger.
"Vi er særdeles stolte over denne flotte placering, og lover dette 100% er yderligere motivation til at vi gør det endnu bedre. Der er 2 foran os, og jeg er sikker på vores smagsdommer, mesterkokken David de Silva, nok skal hjælpe os til vi bliver endnu bedre," siger ejeren Peter Kolos, der også kalder sig Dog'ter Dane, efter Grand Danois'en i det frække burger-logo.
Vi arbejdede længe med at komme i gang, men i det sidste år har vi lært meget, og vores etableringer i Amsterdam var den første satsning uden for landets grænser. Her blev det klart for os at Hungry Dane er særdeles internationalt egnet, og i de sidste 3 måneder har adskillige internationale spillere vist interesse for den lille burger-provokatør i markedet. For tiden er der interesse fra England, Kina, Schweiz, De Arabiske Emirater, Egypten og Rusland, så vi har nok at se til.
Men alt den snak om udlandet, er ikke hvad der har min højeste prioritet i dag. Nu gælder det åbningen på Århus Central Food Market og derefter Urbainia Street Food, som gerne skulle ske indenfor de næste 2 måneder. Derimellem kommer så lige Roskilde Festivallen, hvor vi glæder os til at servere for de ca. 100'000 festglade Burger-Lovers.
Hvad mon der bliver det næste spørger Dog'ter Dane sig selv.