Pas på luften indendøre
For over en million danske allergikere er foråret en blandet fornøjelse
Mange må opholde sig inde med lukkede døre og vinduer. Undersøgelser viser imidlertid, at luften indendøre også kan være en barsk cocktail for allergikerne, fordi luften i vores hjem kan være op til fem gange så høj som luften udenfor.
Det er højtid for kløende øjne og løbende næser. Pollensæsonen står for døren, og mange med allergi og astma bliver inde, selvom forårssolen lokker udenfor. Det kan vise sig at være en dårlig løsning. Luften i vores hjem er nemlig langt fra så ren, som de fleste forestiller sig.
Undersøgelser viser, at luftforureningen inden for kan være op til fem gange så høj som udenfor, og det kan få øjne og næser til at løbe lige så meget, som når man er udsat for pollen.
Den indendørs luftforurening skyldes, at der hver dag frigives allergener i hjemmet. De stammer fra bl.a. formaldehyd i møbler og gulvtæpper, kulstøv fra brændeovne, bly, zink og nikkel fra stearinlys, mikropartikler fra rengøringsmidler og deodoranter og pollen fra planter og blomster, der påvirker indeklimaet.
Problemet forstærkes, når man som allergiker lukker døre og vinduer i pollensæsonen, samt hvis man bor i en nybygget eller nyrenoveret bolig, hvor isoleringen typisk er så kraftig, at der ikke er nogen naturlig udluftning.
Derfor kan det godt betale sig at investere i en luftrenser. Der findes et væld af modeller på markedet, og engelske Dyson er en af de virksomheder, der har forsket meget på området. De fører fx den elektroniske Pure Hot+Cool Link, der indfanger 99,95 pct. af de ultrafine partikler og styres via en app, hvorfra du kan fjernovervåge luftkvaliteten og igangsætte luftrensningen, når det er nødvendigt.