Det her irriterer os mest på badeværelset
Et bad er ikke længere bare et bad. Moderne danske badeværelser præges af komfort, velvære og luksus. Samtidig er badet sandsynligvis det rum i hele boligen, hvor vi er mest udfordret på andres irriterende (u)vaner
Sanitetsproducenten Villeroy & Boch Gustavsberg har kortlagt, hvad der irriterer danskerne mest på badeværelset.
– Badeværelset er et rum, der får større og større prioritet for de danske boligejere. Tidligere var det bare et spørgsmål om at komme hurtigt ind og ud igen. Nu er badet et sted for kvalitetstid og velvære i en hektisk hverdag – som danskerne gerne bruger mange penge på at indrette. Men badet er også det stedet i huset, som måske nok giver mest anledning til irritation over dem, vi bor sammen med, siger Angelica Zwahlen, kommunikationschef i Villeroy & Boch Gustavsberg.
Tør spejlet af, venner!
Pletter på spejlet er det, som går langt de flest af os på nerverne. Det viser den undersøgelse, der er gennemført af YouGov på vegne af Villeroy & Boch Gustavsberg. Flere end 1 ud af 3 af os har fingermærker eller tandpasta på spejlet på toplisten over irritationsmomenter – og kvinder irriteres mere end mænd! Næsten halvdelen – 41 procent – af kvinderne lader det enda gå ud over humøret.
Hår i brusebadet og vasken topper også listen over irritationsmomenter for begge køn. Men selv om man skulle tro, at det primært er kvinderne selv, der er årsag til hår i afløbet, er der faktisk stadig flere kvinder end mænd, der lader sig irritere: 34 procent af kvinderne mod 28 procent af mændene. Det kan hænde, at skægrester i vasken spiller ind her.
Skift lige rullen– og slå brædtet ned!
Vil du undgå at give din mand unødigt tidlige grå hår, så skal du huske at skifte toiletpapirrullen, når den gamle er tom. Næsten hver tredje mand synes en tom rulle toiletpapir er et af de største irritationsmomenter. Også kvinder lader sig irritere men slet ikke lige så meget som over et wc-brædt, der ikke er lagt ned – her deler vandene sig markant mellem kønnene. Hvor hele 21 procent af kvinderne finder det topirriterende, lader kun 7 procent af mændene sig gå på af den situation.
Mere plads til opbevaring, tak
At danskerne efterhånden er godt vant med lækre badeværelser afspejles også i undersøgelsen. Den viser, at dårlige opbevaringsmuligheder er noget, hver fjerde dansker irriterer sig over. Det er specielt den yngre generation, aldersgruppen 18 - 39 år, der er mest irriterede over manglende plads til 'alt det nødvendige'.
Billedtekst: Især den yngre generation ønsker god plads til opbevaring af alt det essentielle på badeværelset.
– Den moderne boligejer forventer god skabsplads både til kosmetik, velværeprodukter og de essentielle håndklæder. At dem over 60 år irriterer sig mindst over opbevaringsmulighederne hænger nok sammen med, at mange har hus, hvor badeværelset ofte er større end i en lejlighed. Mindre toiletter har naturligvis også mindre plads til skabe, men heldigvis findes der nu mange, gode løsninger til også de små badeværelser. Vores Graphic-serie er et godt eksempel på badmøbler, der har fokus på smart opbevaring på også få kvadratmeter, siger Angelica Zwahlen.
Top 5 irritationsmomenter på badeværelset:
1. Pletter på spejlet
2. Hår i afløbet
3. Tom toiletpapirrulle
4. Dårlige opbevaringsmuligheder
5. Toiletsædet er ikke slået ned