Nu kan du styre dine persienner og lamelgardiner fra mobilen
Den klassiske persienne og de populære lamelgardiner giver os fuld kontrol over både lysindfald, varme og privatliv i hjemmet
Med Luxaflex’ nye teknologi, PowerView, har de populære lameller dog fået endnu en opgradering, så du kan dreje, vippe, sænke og hæve dem direkte fra mobilen (og sofaen).
Vi bevæger os mod lysere tider, og inden længe vil solens stråler ramme os fra de helt tidlige morgentimer til langt ud på aftenen. Og selvom vi danskere hungrer efter lys, kan det genere, hvis solen blænder for tv’et, opheder stuen, eller nysgerrige blikke forbipasserer. Det stiller krav til fleksible gardiner, der kan placeres frit i vinduet uden at lukke helt af for lyset - og gerne uden at skulle hive i alt for mange snore.
Det behov løser Luxaflex på fornem vis med deres nye PowerView-teknologi, som nu også kan fås til de populære persienner og lamelgardiner.
PowerView er intelligent styring, der vækker husets gardiner til live og for alvor har hævet standarden inden for boligindretning og ikke mindst lysstyring. Via små motorer og en smart app kan du betjene dine gardiner og persienner med et fingerstrøg på din mobil eller tablet. Du kan lave stemningsfulde lystemaer, tidsindstille dem efter din døgnrytme eller styre dem, mens du er på ferie. Appen udregner også selv, hvornår solens stråler rammer - og kan dermed automatisk følge solopgang og solnedgang.
Når PowerView først er koblet til hjemmets wifi, er der ingen grænser for, hvor, hvornår og hvordan du vil dreje, vippe, sænke eller hæve dine lameller. Det er da frihed.