Gamle bygninger i nye klæder
I en tid, hvor København får en masse nye og moderne bygninger, står flere af ældre dato tomme rundt omkring i Hovedstaden
Dette er Rentspace med til at udbedre ved at facilitere udlejningen af disse bygninger til events og happenings.
BLOX, Uptown og Tingbjerg Kulturhus er blot et udpluk af de nye bygninger i København, som forventes at stå færdige i 2018. Men hvad med Pumpestationen, White Pier og Spolelageret? De er alle rustikke bygninger, der kunne stå tomme, men som i stedet kan lejes via Rentspaces online markedsplads. En platform, der forener mennesker og unikke venues til events.
København bugner af tomme bygninger
I København stod 12 offentlige bygninger tomme i 2016. Det viser en undersøgelse fra Oxford Research[1].
Det er ikke muligt at finde en oversigt over de private bygninger, der står tomme. Dog er det vores, samt vores samarbejdspartneres erfaring, at der ligeledes er en del tomme bygninger at finde der. Årsagen bag, at en del bygninger står tomme, er, at deres oprindelige funktion ikke længere er nødvendig. En anden årsag er, at ejerne af bygningen venter på at kunne påbegynde en renovering.
”Lige nu har vi f.eks. en bygning på Skt. Pederstræde i København K. Den skal først renoveres om et halvt år. Men indtil da står den helt tom. Bygningen er fuldt funktionel, men mens der indhentes byggetilladelser, kan den jo ligeså godt udlejes til events. Det er en løsning, som både ejeren af matriklen, samfundet og Rentspace drager nytte af,” udtaler Stig Rosenberg Holte, CEO og Co-founder af Rentspace.
Det urbane hitter
Lige nu er 10 ud af de snart 200 venues på rentspace.dk fornyede byrum. Men de kan altid bruge flere!
”Vi oplever en stigende interesse for det skæve, rå og urbane. Eksempelvis et af vores mest efterspurgte bryllupsvenues for tiden den gamle Pumpestation, der bogstaveligt talt ligger mellem togsporene ved Dybbølsbro Station. Her kan det æstetiske fra romantiske bryllupsdekorationer gå i en smuk symbiose med de rustikke lokaler,” udtaler Stig Rosenberg Holte.