Lav kreative labels til hjemmet - til alt fra tøj til forrådsglas
Labels kan være festlige, farverige og praktiske, og så kan de gøre hverdagen lidt sjovere
Brothers nye P-touch CUBE labelprinter og din smartphone kan være hjemmets nye kreative indslag. Giv fantasien frit spil og lav labels i alle mulige designs. Nogle kan tåle at komme med tøjet i vaskemaskinen. Andre kan klæbes på f.eks. glas i køkkenet eller bruges som gavebånd med personlige tekster på.
I gamle dage var labelprintere noget, man havde stående på kontoret, i skabet eller i skuffen. De blev kun taget frem, når et ringbind, et chartek eller en kasse skulle markeres med en label eller en navnestrimmel.
Meget få tænkte over, at de praktiske labels, som man printede fra ruller, kunne bruges til noget kreativt. Eller at de kunne blive uundværlige for alle i familien. At de kunne fungere som dekorative infoskilte med f.eks. emojis og tegninger på. Og at man kunne sætte dem i tøj, så ingen var i tvivl om, hvem det tilhørte i børnehaven, på fritidshjemmet eller i sportsklubben.
Måske allerbedst af det hele er, at de nye smarte CUBE labelprintere fra Brother kan fungere som mobiltelefonens forlængede arm. Man designer labels på sin iPhone, iPad, Android-mobil eller -tablet - og udskriver dem trådløst via Bluetooth på få sekunder. Labels kan printes på tape i mange forskellige farver og materialer. Kun kreativiteten sætter grænserne.