Danske kvinders top 10
Hvilke varemærker har danske kvinder det bedste indtryk af? YouGov BrandIndex lancerer dette års rangliste over varemærker blandt danske kvinder
Lego topper igen i år YouGov BrandIndex’ liste over varemærker, som danske kvinder har det bedste indtryk af, men Rema 1000 haler ind på Lego. MobilePay er ny på listen, men brager ind på en tredjeplads.
Kvindernes top-10 er generelt domineret af fødevarebranchen og tæller brands som Lurpak, Änglamark, Anthon Berg, Kærgården og Rynkeby.
Højdespringere i 2017
Rejsekort har haft en meget lang og hård fødsel, men kan glæde sig over at være dette års højdespringer blandt danske kvinder. Rejsekort har forbedret sin score med 10,5 point fra en negativ score på -3,6 i 2016 til en positiv score på 6,8 i 2017.
Totalkredit er den anden højdespringer på listen, som er gået fra en negativ til positiv impression-score i 2017. Totalkredit endte i februar 2016 i et stormvejr efter at varsle højere bidragssatser for kunder hos Nykredit og Totalkredit og fik megen negativ PR og omtale i 2016 som følge deraf. Nu er Totalkredit (men også Nykredit, som også er på top-10 listen over højdespringere) på vej op igen.