Interflora overrasker i Valentinsfilm med homoseksuel kærlighed
Interflora er kendt for at skabe følelsesladede reklamefilm, der hylder den svære kærlighed
Men denne gang er de gået skridtet videre og har op til Valentinsdag lanceret en smuk film, der virker lige ud af landevejen, indtil den vender alt på hovedet til sidst. Filmen har allerede vakt international opmærksomhed i en lang række film-medier.
En ny storslået film fra Interflora fortæller historien om en ung mand i 1920'erne, som på alle mulige måder prøver at erklære sin kærlighed til sin udkårne, der tilsyneladende er en smuk kvinde. Trods mange forviklinger ender han med at få vist sine sande følelser – men slutningen vender historien på hovedet og afslører at han i virkeligheden hele tiden har været interesseret i en anden mand i filmen. Med et simpelt filmtrick, får filmen effektivt demonstreret, at kærlighed overvinder alt – uanset seksuel orientering.
Filmen er den nyeste i rækken af Interfloras film om de store følelser og den svære kærlighed. I de tidligere film har vi bl.a. mødt en meget forelsket ældre mand på et plejehjem, en goth-outsider, der er lun på skolens skønhed og en klovn, der forsøger at komme i kontakt med den smukke cirkusprinsesse.
"Vi vil med filmene gerne vise, at Interflora er på kærlighedens side, men også at kærligheden kan være yderst kompliceret og overraske os, når vi mindst venter det," fortæller Zvi Goldstein, der er marketingdirektør hos Interflora.
"I sidste ende handler det om mod, om at tage det sidste, modige skridt mod kærligheden, og så må alt briste eller bære. Det er et fint øjeblik, som vi forsøger at ramme i vores film."
Reklamefilmen er udviklet af reklamebureauet Brandhouse og instrueret af en af verdens bedste reklamefilmsinstruktører, Martin Werner. Den bliver i øjeblikket vist på tv, i biografen og kan også ses her