Danskerne vil have udsigt til mere
Et vindue er ikke bare et vindue. Danskerne har i høj grad ønsker til både design, funktionalitet og tilbehør, når det gælder nye vinduer til boligen
Det er en tendens, man i stigende grad mærker hos vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre, der i knap 50 år har solgt vinduer til danske boligejere.
Sikringsbeslag, sprosser og glaslister. Det er måske ikke vinduesbegreber, som du er synderligt bekendt med. Men det viser sig faktisk, at begreberne får større og større betydning, når danskerne skal vælge nye vinduer til boligen. Danskerne er nemlig langt fra ligeglade med, hvordan de indretter deres bolig i dag, og det gælder også, når de få gange i livet skal udskifte hjemmets vinduer.
Det erfarer man hos vinduesproducenten Outrup Vinduer & Døre. Her oplever man, at den danske forbruger i meget højere grad end tidligere engagerer sig i vindueskøbet. Alle vinduets dele har betydning for både hjemmets indretning og funktionalitet, og derfor er et vindue også langt fra bare et vindue i danskernes optik i dag.
- Engang havde vinduet få formål som eksempelvis at holde kulden ude og give mulighed for udsyn og udluftning. Men i dag har langt flere faktorer betydning for valget af nye vinduer, og de skal nu både være energibesparende, arkitektoniske og passe til hjemmets øvrige boligindretning. Derfor lægger danskerne også utrolig mange overvejelser i valget af både typer, farver og tilbehør, og selv den mindste detalje kan blive afgørende for valget, fortæller salgschef Jan Kampman i Outrup Vinduer & Døre, som blandt andet leverer vinduer til patriciervillaer, parcelhuse, bondehuse samt nybyggeri, og fortsætter:
- Et vindue er således ikke bare et vindue. Det er blevet en del af boligindretningen, hvor de mange små til- og fravalg bliver tænkt ind i resten af boligens udtryk, mens vinduesvalget samtidig skal inkludere funktioner, som gør hverdagen lettere. Med andre ord vil boligejerne have udsigt til mere, når de shopper nye vinduer til hjemmet.
Hos Outrup Vinduer & Døre har man eksempelvis et vinduesgreb, der er lavet af en anerkendt designer, og det går langt fra boligejernes næser forbi.
- Designet har enorm stor betydning, og derfor bemærker vores kunder også løsninger med et ekstraordinært udtryk. Derudover stiller de også krav til eksempelvis energi, lysindfald, materiale og indbrudshæmmende funktioner, hvor vi har gjort mange af de mest almindelige efterspørgsler til en del af vores standardpakke for at imødekomme boligejernes ønsker.
Jan Kampman tilføjer afslutningsvist, at et bredt produktsortiment med mange muligheder for individuelle løsninger således også er et must i dag, hvis man som vinduesproducent vil være konkurrencedygtig på markedet.