– Med 150 kvadratmeter i et vinkelhus har den gennemsnitlige familie rigeligt med plads at boltre sig på med blandt andet separat børneafdeling. Samtidig sikrer solcellerne på taget en stabil og billig opvarmning af huset, forklarer Erik Berg, der er salgschef hos Scanwo.
Genvex-anlæg giver færre sygedage
Huset i Ishøj bliver ligesom mange af Scanwos øvrige træhuse forsynet med Genvex-anlæg, som sørger for ren og frisk luft uden for høj luftfugtighed. Det sikrer et godt indeklima, og i kombination med træhusets unikke indeklima er det samlet set godt for familiens helbred med færre sygedage til følge – især børn og voksne med astma eller lignende sygdomme vil trives væsentligt bedre.
Derudover benyttes udelukkende kvalitetstræ fra Skandinavien til byggeriet. – Mange af vores kunder kan godt lide et bæredygtigt træhus, og med et yderst positivt boligmarked i Storkøbenhavn er der grobund for, at interessen for træhuse fortsat vil stige i de kommende år, mener Erik Berg.
Spar hundrede tusinde ved selvbyg
Udstillingshuset kan ligesom Scanwos øvrige husløsninger tilpasses individuelle behov. Scanwo leverer en såkaldt selvbygløsning, hvor bygherren har stået for alle dele af byggeprocessen, men det er også muligt at blive boligejer med en færdig- eller medbygløsning.
– Ved selvbyg opnår kunden stor fleksibilitet og sparer flere hundrede tusinde. I øvrigt er det som selvbygger betydeligt nemmere at opføre et træhus end et murstenshus i samme størrelse, lover Erik Berg.
Der afholdes åbent hus på adressen Rosenvangen 13, 2635 Ishøj, søndag den 18. februar fra kl. 13 til 15. De opstillede skilte viser vej.