Forbered sunde måltider til hele ugen
Engang var et velorganiseret køleskab med en hel uges planlagte måltider forbeholdt dem på en stram diæt
Men i dag er mange danskere hoppet med på trenden ”Food Prep”, som med lidt forberedelse i både køkkenet og køleskabet sætter hurtige, sunde måltider på bordet.
Når vi mange gange i løbet af ugen åbner køleskabet, oplever flere danskere, at det er tomt for de sunde råvarer, og at turen til supermarkedet skal foregå i et hektisk tempo for at få grøntsager og salater på menuen. Derfor har danskerne efterhånden fået øjnene op for trenden ”Food Prep”, for at få en hektisk hverdag og gode, sunde måltider til at gå op i en højere enhed.
Ønsket om at forberede måltider til køleskabet mærker køleskabsproducenten Gram hos kunderne, der kræver rummelige køleskabe med fleksible muligheder for opbevaring:
”Når vi skal vejlede vores kunder om deres kommende køleskab, er smarte muligheder for opbevaring og nem adgang til varerne helt klart højt prioriteret”, fortæller Grams Brand & Marketing Manager, Helle Damgaard.
Styr på ugens måltider
Skal du være med på trenden handler det først og fremmest om planlægning, gode råvarer og godt udstyr. Og det behøver ikke at være så besværligt, som det lyder at sammensætte og organisere lækre måltider lige ved hånden.
Det gode udgangspunkt er en indkøbsliste, der dækker den kommende uges retter. Når du har handlet dine råvarer ind, så find en dag eller to i ugen, hvor du har tid til at være i køkkenet i et par timer.
Det er en god idé at tænke én ret i forskellige variationer. Eksempelvis kan en god salat både spises rå, men også svitses i wokken sammen med kød, så man har to sunde måltider. Pak og opbevar de forskellige retter og råvarer i bøtter og skåle i dit køleskab, så du lynhurtigt kan finde dét, du ønsker.
Organisér køleskabet optimalt
Et køleskab med fleksibel pladsopdelingen giver et hurtigt overblik. En populær og rummelig model er Grams XL Classic med praktiske hylder og grøntsagsskuffer med teleskopudtræk. En FreshZone skuffe med lav temperatur gør, at fødevarerne holder sig friske længere. Temperaturerne i køleskabet kan således hjælpe dig med at organisere dine råvarer og måltider afhængigt af, om de skal tilberedes i starten af ugen eller senere.
En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk om danskernes præferencer inden for køleskabe viser også, at Gram er et af de mærker, man oftest møder ude i de danske køkkener.