Boligindretningstrend - Danskerne vælger helhedsløsninger
Danskerne indretter i stigende grad deres hjem efter en holistisk tankegang, hvor ikke alene valget af farver, møbler og sågar vinduer skal matche
Valgene skal også tænkes ind i en større helhed og eksempelvis tage hensyn til miljøet. Det mærker man især hos vinduesproducenten Bøjsø, der hver dag i sit arbejde tager temperaturen på, hvad danskerne efterspørger.
Når danske boligejere skal slappe af foran fjernsynet, bliver det ofte med boligprogrammer som ’’Liebhaverne’’ og ’’Nybyggerne’’. Interessen for indretning stiger nemlig hele tiden, hvilket et voksende udbud af boligprogrammer blandt andet er et udtryk for.
Den tendens oplever man også i byggebranchen. Vindueskoncernen Inwido, som Bøjsø døre & vinduer er en del af, har foretaget en omfattende undersøgelse blandt 3.000 boligejere, og konklusionen er, at den holistiske boligindretning er blandt tidens mest voksende indretningstrends.
Det vil med andre ord sige, at danskerne ikke længere kun tænker over, om valget af farver, gulve, møbler og vinduer matcher, men også om de forskellige boligvalg eksempelvis bidrager positivt til miljøet og afspejler boligejerens personlighed og temperament. Den udvikling mærker man i høj grad hos Bøjsø, der hver dag lytter til ønsker og krav fra boligejere i hele landet.
- Alene de sidste ti-tyve år er der sket en kæmpe udvikling i, hvad boligejerne efterspørger. Førhen var det vigtigste ved nye døre og vinduer, at de var praktiske og havde en god pris. Men sådan er det langt fra i dag. Nu skal de både matche boligindretningen, bevare husets arkitektur, være miljørigtig og i mange tilfælde også passe til de omkringliggende huse, fortæller Lasse Sørensen, direktør i Bøjsø, der er specialister i at levere de såkaldte koblede vinduer og døre i lærketræ til ældre og bevaringsværdige huse.
Han uddyber det med, at undersøgelsen blandt andet viser, at hele fire ud af ti boligejere inden for få år har renoveret boligen med fokus på miljøet og således ikke kun lægger vægt på stilen.
- Et klassisk eksempel på dette er en villa i Kolding, der fornyeligt er blevet renoveret med Bøjsøs koblede vinduer. Her skulle vinduerne langt fra kun spare på varmeregningen, men også passe til hjemmets indvendige rammer, være miljørigtige og bevare husets oprindelige arkitektur og stil. Således skulle vinduerne indgå i en større helhed, hvor der blev taget højde for langt flere parametre, end hvad man førhen har gjort, fortæller Lasse Sørensen og fortsætter:
- Og det er generelt en tendens, vi oplever. Især boligejere af ældre huse lægger vægt på, at vinduerne skal matche boligens originale stil og bevare vores fælles kulturarv, og det er i høj grad et udtryk for, at man ønsker at vinduerne er en del af en større helhed.