AXOR Montreux - Autentisk til perfektion
Ny, klassisk produktpalet til bad og køkken i industrielt designsprog
AXOR har sammen med Phoenix Design udviklet en bad- og køkkenkollektion i samme stil som de første industrielt fremstillede armaturer. Med autentiske former og designelementer fra det tidlige 20. århundrede minder stilen på AXOR Montreux om en tid med videnskabeligt og kulturelt opbrud.
"De industrielle produktionsmetoder og designstilen fra det tidlige 20. århundrede har stadig stor værdi i dag. Vi har fortolket kendetegnene fra denne stil på ny med stor præcision for at give vores kunder det bedste inden for design og funktion – på badeværelset og for første gang også i køkkenet," fortæller Thomas Leth, adm. direktør i Danmark.
Industridesignets evolution
I stil med det arketypiske design fra de første industrielt fremstillede bad- og køkkenarmaturer præger svungne former og charmerende stilistiske detaljer hele kollektionen. Rør og ventiler, der kendetegner det industrielle design, kombineres med klassiske krydsgreb, porcelænsdetaljer og moderne vingegreb. Tidstypisk er også 3-huls broarmaturet, som med sin særlige form, krydsgreb og graverede porcelænsindsatser er en perfekt hyldest til tidligere tiders armaturer.
Teknologiske fremskridt
AXOR Montreux står også for teknologisk fremskridt: Moderne ingeniørkunst forvandler armaturer, brusersystemer og tilbehør til nyfortolkninger af det 20. århundrede – uden at forringe komforten. Det første klassiske køkkenarmatur fra AXOR sørger for maksimal bevægelsesfrihed med svingtud eller udtræksbruser. På badeværelset opfylder håndvaskarmaturer med både lav og høj tud forskellige behov. AXOR Montreux Showerpipe brusersystemet er enkelt at betjene, da hoved- og håndbruser styres med hvert sit ergonomiske greb.
15 forskellige overflader
Autentisk, præcist design og moderne, industriel produktion karakteriserer de nye bad- og køkkenarmaturer. Det afspejles ikke mindst i kollektionens standardoverflader: krom og børstet nikkel. Nikkel-overfladen er skabt i en højteknologisk PVD-proces (Physical Vapor Deposition). I tillæg til disse to lagerførte overflader kan alle AXOR Montreux produkter også bestilles i en række andre overflader, blandt andre rødguld og sort krom.