Voldsindsatsen fejler
Foreningen Far har fundet en alvorlig regnefejl hos Socialstyrelsen i udbuddet om den nye landsdækkende voldsindsats og har bedt Socialstyrelsens direktion og Statsrevisionen vurderer sagen
En ny rapport viser at kvinder slår mænd hyppigere og mænd hårdere, men at volden i nære relationer af begge køn er udbredt.
Internationale studier viser, at indbyrdes vold, hvor både kvinder og mænd udøver vold, er den mest udbredte voldsform i voldelige parforhold. Og samtidig tyder det på, at kvinderne er en anelse hyppigere voldelige. Vold er vold og det er alvorligt hvergang mener Foreningen Far, men der er helt klart en overset problemstilling i Danmark.
Foreningen Far har gennem mange år gjort opmærksom på alvoren og pointeret, at der bør være en ordentlig og tilstrækkelig indsats i forhold til forebyggelse af vold mod både mænd og kvinder. Det vi oplever når der ikke er en indsats for vold mod børn og fædre eller mænd, er at den skæve balance giver sig udslag i befolkningen og politikernes opfattelse og forståelse af volden, såvel som lovgivning, praksis, statistik og finansieringen til skade for både mænd og kvinder, drenge og piger samt at den sociale arv herved ofte går igen.
Socialstyrelsen har tidligere nævnt at 13.000 mænd er udsat for fysisk vold i nære relationer. Et tal som Foreningen Far meget klart har påpeget kan eksplodere ved anerkendelsen af offentlig vold i form af diskrimination, forældrefremmedgørelse samt psykisk og økonomisk vold mod børn og fædre. Man vil her godt kunne stå i en overraskende situation i Danmark, hvor lige mange eller for den sags skyld flere mænd end kvinder bliver udsat for vold, selvom begge køn skal hjælpes fornuftig og alle former for vold skal forebygges.
HVOR GÅR DE HEN?
Foreningen Far har spurgt Socialstyrelsens direktion, hvor man egentlig tror de mænd og fædre, der udsættes for vold i Danmark går hen. For det er altså ikke mødrehjælpen eller mandecentrene i Danmark, som står med alle de fædre og mænd. Den store gruppe har gennem årtier fundet Foreningen Far via familie, venner og kollegaer i sociale netværk. De opsøger ofte den landsdækkende rådgivning hos Foreningen Far, som vel at mærke står med 0 kr. i statslige tilskud i 2018. Det er simpelthen ikke godt nok af ministeriet og styrelsen.
Da Politikerne tidligere afsatte et beløb til vold mod mænd var det bemærkelsesværdigt landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK) der modtog beløbet, selvom de fleste vist troede det var en dårlig vittighed på niveau med at Foreningen Far i sin tid skulle udpege en kvinde til barselsudvalget. Det gav naturligvis ingen mening i forhold til LOKK, der hverken havde eller har kontaktfladen, tilliden eller erfaringerne med danske fædre og mænd.
Senest har man så i Socialstyrelsen tildelt ca. 30 mio. kr. til det, som Foreningen Far oplever som "karteldannelse", i et nyt konsortium der var på plads nærmest før udbudet blev lavet. Her har man nu sikret at LOKK, mødrehjælpen og dialog mod vold deltager - og for at man nu også, ud ad til overfor politikerne, kan vise at man repræsenterer mændene har man fået mandecentrene til at deltage. En teknik vi tidligere har set på samme vis hos bl.a. Statsforvaltningen og som mandecentrene naturligvis gladeligt medvirker til i al respekt, da de får pengene. Det giver jo så næsten et godt og rigtig billede overfor politikerne og befolkningen. Der er bare lige det ....
REGNESTYKKET PASSER SIMPELTHEN IKKE
Det nye konsortium har ikke kvantitativt tilnærmelsesvis det der ligner en kontaktflade til de danske børn og fædre eller mænd der udsættes for volden. Der er, som man har set det mange gange før, tale om tildeling af skatteborgernes midler i små lukkede netværk uden at tage højde for kontaktfladen til målgruppen og herved "misbruger" man simpelthen skatteborgernes penge.
Foreningen Far gjorde Socialstyrelsens direktion opmærksom på problemet forud for udbudsbesvarelsen, da vi oplevede det var et reelt problem i forhold til en ordentlig indsats for forebyggelse af vold i nære relationer for mænd og kvinder. Foreningen Far foreslog faktisk at børns vilkår, mødrehjælpen og Foreningen Far skulle gå sammen om en ordentligt og fremtidssikret voldsindsats i Danmark, men her var konsortiet forlængst dannet forud for udbuddet der kom.
AKTINDSIGT
Foreningen Far har ved aktindsigt set udbudsbesvarelsen til voldsindsatsen og det er et sjældent ringe syn. Faktisk er det på ingen måde sandsynliggjort at man har kontakt med målgruppen. Det konstateres i udbudsbesvarelsen at der er 13.000 voldsramte fædre og mænd - og det er så det. Værsgo' en blankocheck på 30 mio. kr. til voldsindsatsen, men der er altså bare lige det! regnestykket passer simpelthen ikke med kontaktfladen og det burde Socialstyrelsen nok forlængst havde opdaget og standset selv for en ordentlig voldsindsat for mænd og kvinder, drenge og piger i Danmark.
Lad os huske på, at det barn der oplever vold i hjemmet kan være en dreng eller en pige, som ofte bringer volden med sig som social arv i livet. Foreningen Far har aktuelt i ligestillingskataloget 2017 for børn og fædre påpeget den omfattende vold vi oplever hver eneste uge og omfangsrigt i nære relationer, men hvor er pengene til indsatsen nu forsvundet hen....
Foreningen Far rejser kritik, måske politikerne og ministeriet snart vil sikre at Foreningen Far kommer på finansloven, så vi i Danmark kan skabe en fælles, ordentligt og fyldestgørende indsats for de mænd og kvinder, drenge og piger der har brug for samfundets hjælp - og som ikke får det.
Den var næppe gået i erhvervslivet #dadtoo