Ny serie af snacks med rigtig meget mere af det gode
Edgy Veggie Snacks er en ny serie af lækre, sprøde snacks, som er rige på fibre og protein
Edgy Veggie lancerer nu en serie af snacks, der er svære at holde fingrene fra. Og du kan roligt spise løs, for Edgy Veggie Snacks er nemlig meget andet end tomme kalorier, der kan stille den impulsive lyst til noget lækkert.
Edgy Veggie Snacks er spiseklare hestebønner og ærter, som er dyrket med omhu og kærlighed af en lille flok britiske landmænd og ristet sprøde i gylden rapsolie. Ærter og bønner er naturligt rige på fibre og protein, og det gør Edgy Veggie Snacks til et godt valg, når lækkersulten banker på. Det høje proteinindhold gør desuden, at man bliver hurtigere og naturligt mæt og ikke bare kan "snacke løs", til posen er tom.
Også i fedtregnskabet er Edgy Veggie Snacks et smart valg, da de kun indeholder godt halvt så meget fedt som traditionelle kartoffelchips og mindre end en tredjedel fedt sammenlignet med ristede, saltede nødder.
Foruden at være god som en lille snack er Edgy Veggie Snacks også fantastisk som en sprød topping i salatskålen.
Edgy Veggie Snacks forhandles i Irma og fås i 4 lækre varianter, bl.a. med cidereddike og peberrod.
Mountainfield arbejder med import, salg og distribution af fødevarer og ingredienser til den danske dagligvarehandel. Mountainfield markedsfører en række varemærker, heriblandt Edgy Veggie, en serie af vegetariske fødevareprodukter - bl.a. et grønt alternativ til kød baseret på hvede - Smutties frugtsnacks fremstillet af 100% frugt og en stor serie af økologiske produkter fra Bio Today og Raw Organic Food.