Svensk undersøgelse bekræfter - Energieffektive vandhaner giver markante besparelser på vandforbruget
Energibesparende vandhaner kan både være berøringsfrie og med almindeligt greb
Det er teknikken indeni vandhanen, der gør forskellen og sparer på både vand og energiforbrug.
Vandbesparende vandhaner fra FM Mattsson hjalp svensk boligselskab med at sænke forbruget af varmt vand med hele 28 procent.
Der er kolde kontanter i at spare på det varme vand, fastslår det svenske forskningsinstitut RISE (Research Institute of Sweden). I en omfattende undersøgelse af knapt to års varighed blev forbruget af varmt vand i et boligselskab sænket med mere end en fjerdedel, blandt andet takket være vandbesparende vandhaner fra FM Mattsson. Flere af FM Mattssons armaturer er energimærkede i Sverige og har smarte, besparende funktioner som fx koldstart og indbygget stopfunktion, der begrænser unødig høj vandmængde.
Energicontroller og projektleder Josefine Norresjö fra boligselskabet AB Bostäder Borås er positivt overrasket over de markante resultater:
- Jeg troede ikke, at alene det at udskifte armaturer kunne give så stor en besparelse. Resultaterne er meget nyttige for os, fordi den store besparelse kan motivere os til at installere dyrere armaturer. Både i forbindelse med renovering af badeværelser, men også i projekter, som udelukkende går ud på at udskifte armaturer, siger hun.
Stort potentiale
Forsøget 'Vandforbrug med energieffektive armaturer' varede fra november 2015 til juni 2017 og omfattede fem boligblokke i Borås. Måleudstyr blev installeret for først at måle forbruget med standardarmaturer i lejlighederne. Derefter udskiftede man vandhanerne med energieffektive vandhaner fra bl.a. FM Mattsson i fire af dem fem boligblokke. Den femte blok fungerede som kontrolhus og referencepunkt for vandforbruget uden de nye armaturer.
Ole Sander, adm. direktør for FM Mattsson Mora Group Danmark, er glad for undersøgelsens klokkeklare resultat:
- Det er en omfattende undersøgelse, som slår fast med syvtommersøm, at der er et stort besparelsespotentiale i at vælge de rigtige armaturer. Når vi sænker forbruget af varmt vand, sparer vi både på vandet og på den energi, der bruges til opvarmning. Dermed vinder både pengepungen og miljøet, siger han.
God "business case" at tænke grønt
Foruden den opsigtsvækkende besparelse på 28 procent hæfter Ole Sander sig ved en anden vigtig opdagelse i undersøgelsen:
- Der er ingen tegn på, at den opnåede besparelse aftager over tid. Dermed har boligselskaber et ekstra godt argument for at investere i nye energieffektive armaturer. De vedvarende besparelser gør jo tilbagebetalingstiden endnu kortere. Der er ganske enkelt en god "business case" i at tænke grønt, siger han.
FM Mattsson Mora Group står også bag de velkendte, danske design-armaturer Damixa samt Mora Armatur, der ligesom FM Mattsson har svenske rødder.