Wolt spreder juleglæde i København og udfordrer Just Eat
Julemænd på gaderne, nye julespecials hver dag, små overraskelser og glæde til folket
Wolt har taget København med storm og er på kun 8 måneder blevet en seriøs konkurrent til de etablerede take-away platforme i København, såsom Just Eat, Roomservice og Take-out. Den prisvindende app, med fokus på premium takeaway; leveret, to-go eller til bordet på restauranten, er den første af sin slags i Danmark.
De vil give københavnerne mere tid i en stund, der er præget af trængsel og alarm.
Mere glæde til folket
Wolt slutter året af med en større juleindsats. De mener, at københavnerne stresser for meget i december måned, og at det skal være en tid, hvor vi kommer hinanden ved og i ro og mag kan sætte et ordentligt punktum på året både arbejdsmæssigt og med familie og venner.
“Vi sætter et stort fokus på og en ære i at gøre en forskel i de byer, vi opererer i. Da det er vores første jul i Danmark, har vi tænkt os at gøre en ekstra stor indsats for at sprede en masse juleglæde, og så vil vi selvfølgelig gerne sige tak for et godt første år i København!”
I samarbejde med deres restaurantpartnere, har Wolt sammensat et udvalg af julespecials hver dag. “Så kan du bruge din tid på andet end at stå i køkkenet - og hvis du er heldig, er det selveste julemanden, der leverer maden. Vi vil være med til at skabe lidt ekstra sjov. Når vi nu bevæger os så meget rundt i gadebilledet, hvorfor så ikke gøre det som julemænd?”, lyder det fra Patrick Dümer, Direktør i Wolt Danmark.
Wolt fokuserer på den gode kvalitet og brugeroplevelse og samarbejder i skrivende stund med 84 restauranter i København. Man kan blandt andet bestille mad fra Kiin Kiin, Cock’s & Cows, Meyer’s Deli, California Kitchen, Yoburger og mange andre velkendte steder.