Genopdag de lækre varme drikke sammen med Adam Engel
I den nye bog 'TODDY PUNCH' fører Adam Engel an på en tur ind i gløggens historie og serverer varme drikke ude i naturen
Efteråret og vinteren er ofte kold og grå. Forkølelserne melder deres ankomst. Halsen gør ondt og trænger til varme drikke. Og her i de mørke og kolde måneder kommer kogemanden Adam Engel os alle til undsætning og rækker os en kop med varme og smag. TODDY PUNCH er et opslagsværk over alle de spændende varme drikke, der findes i verden: En sjælevarmer lavet på æblemost, tilsat havtorn og peber. Eggnog punch med rom, æg og fløde. Eller hvad med en mexicansk champurrado? Jo, de varme drikke er langt mere end kaffe, te og kakao.
Alle opskrifterne indledes med fortællingen om drikkens oprindelse og derefter følger en pædagogisk fremgangsmåden. Adam Engel fortæller også om den traditionelle gløgg, som vi har adopteret fra Sverige. Flere af opskrifterne indeholder alkohol, men slet ikke dem alle, så alle kan være med og drikke sig til varmen.
Adam Engel står også bag bogen: 'Vild saft', og han opfordrer os til at tage ud i naturen og finde de råvarer, som er tilgængelige derude. Når de varme drikke skal nydes, så kan det dog være nok at gå ud til fryseren og finde de bær, der er blevet samlet ind tidligere på året.
Med udgivelsen 'Toddy Punch' er der garanti for hyggelige og smagfulde stunder med venner og familie.