Bauhaus sætter grill på julemenuen
Flere og flere danskere vælger en julemenu stegt på grillen, men når den store dag oprinder er mange i tvivl om tilberedningen af anden eller flæskestegen
Nu kommer Bauhaus alle julens grillkokke til undsætning, når varehuse over hele landet inviterer til en række arrangementer i grillens tegn med hjælp og inspiration til julemenuen.
Den søde juletid nærmer sig med hastige skridt, og forventningerne til julens kok er høje, når der skal styr på julemenuen. Men der er godt nyt til alle, der søger tips og tricks til julens grillerier, for Bauhaus stiller et korps af erfarne grillmestre fra den canadiske grillproducent Napoleon til rådighed ved en række aktuelle arrangementer i november og december.
Årets sprødeste måltid
Madtraditionerne for juleaften er stærke og urokkelige, og prikken over i’et er ikke bare and eller flæskesteg - men en sprød og saftig steg. Traditionerne kan nemt fortsætte på grillen uden at gå på kompromis med ægte smag af jul. Det vil deltagerne på Bauhaus’ kommende grillevents opleve:
”Mange efterspørger efterhånden, hvordan grillen bruges til julens menu. Det har vi mærket de seneste år op til jul, og interessen har været stigende. Så det er helt oplagt for os at indgå samarbejde med Napoleon om en række inspirationsaftener op til jul, som kan få grill, traditioner og forventninger til at gå op i en højere enhed,” fortæller Palle Johansen, salgschef i Bauhaus.
Eksperterne vil i løbet af arrangementet dele ud af deres i alt 30 års erfaring. Udover at deltagerne får styr på julemenuen, vil de professionelle grillmestre også give generel inspiration til at bruge grillen, uanset om man er til gas eller kul. Bauhaus’ varehuse vil åbne dørene til et spændende og underholdende grill-univers med masser af brugbare fif og gode råd.
Smagen af jul - direkte fra grillen
Grill, jul og traditioner går op i en højere enhed ved arrangementerne, og den udsøgte smag af jul på grill er også en del af programmet, når Bauhaus og Napoleon serverer lækre smagsprøver. Klassikerne som andebryst og flæskesteg vil syde på grillen, og der er garanti for at ingen af deltagerne går sultne hjem.
Arrangementerne afholdes fra kl. 18.30-20.00 i udvalgte varehuse i løbet af november og december. Tilmelding koster 99 kr. pr. person og foregår i varehusene.