Stilrent lys til de mørke vinterstunder
Når de mørke timer bliver flere, stiger interessen for at skabe stemning med udendørsbelysning hos danskerne
Udover at lyset er med til at byde gæster velkommen, fungerer det også som udsmykning af husvægge og havegange. Tendensen bevæger sig over i det mere stilrene og kantede udtryk, hvilket ses på Bauhaus’ nye udvalg af udendørs LED-designlamper.
Den mørke vintertid byder på flere timer med hygge og stemningsfuld belysning. Både inde som ude elsker danskerne at pynte og sprede stemning med lys og lamper. I år kan man finde tre spændende design-nyheder i Bauhaus’ lampeafdeling, og de kan med sikkerhed pryde hus, have og indkørsel på stilfuld og miljørigtig manér med LED-pærer.
”Vi oplever en større interesse i udendørsbelysning, der signalerer mere kant. Tidligere har tendensen været mere romantisk, men det bevæger vi os lidt væk fra i år. Bauhaus byder på to nye designlamper, der spiller sammen med omgivelserne, mens en ny LED-stander giver et elegant lys og i en stil, som passer de fleste danskeres smag,” fortæller produktchef Vickie Matzen fra Bauhaus, der forhandler en lang række forskellige jule- og vinterlys.
Unik karakter med lysregulering
Den nye designlampe ”Fold” kommer med sin unikke karakter i fem flotte farver. Fra de stilsikre hvid og sort til de mere rå farver i kobber, messing og galvaniseret stål, der alle sætter præg på nutidens moderne bolig. Lyset kan samtidig indstilles, så den giver netop dét lys, der passer til ens behov. Lampen lyser fint op og ned ad husmuren, hvilket giver en moderne belysning og den fornødne orientering på udendørsområdet.
Blødt lys og skarp skygge
Ønsker man mere spil, er designlampen ”Hunt” en inspirerende nyhed udført i sort, hvid og aluminium. De små huller danner en dekorativ stjernehimmel af lys foran, mens lyset bagved minder om en smuk måneformørkelse. Designet kombinerer på den måde en harmonisk interaktion mellem blødt lys og skarp skygge, der skaber liv og spreder hygge på ethvert udendørsområde.
Til havegangen, carporten eller indkørslen er årets nyhed LED-stander- og væglampen Doninni. Standerlampen kommer i to størrelser, og begge lamper i farverne hvid og antracit. De klare linjer og det elegante, klassiske design gør det uden tvivl til en populær udendørslampe, som passer til danskernes præferencer.